Referat af Fagrådsmødet d. 12.09.13

Fagrådsmøde d. 12.09.13

Tilstede: Martin, Marie, Pernille og Mia

Nyt fra Studienævnet v/Mia:
Cæcilie og Laura er begge ikke studieaktive dette semester og vi manglede derfor akut en repræsentant i Studienævnet, hvorfor Mia Mathiasson er trådt ind som repræsentant for Kunsthistorie og Visuel Kultur. Marie Hardgrib er interesseret i at overtage posten eller evt. blive suppleant og Mia vil sætte dette i gang.

Nyt fra Fagudvalget v/Martin:
Ny BA-reform:
• Der er kommet flere timer (tre timer ugentligt) og to uger mere (14 uger pr. semester).
• ”Aktiv undervisningsdeltagelse” er ikke længere en eksamensform.
• Der kommer instruktorer på de fleste fag.
• Der kommer flere mundtlige eksaminer.
• Forøget fokus på dansk kunst i alle fag. Dette er bestemt ud fra den begrundelse, at hvis ikke vi er bekendte med den danske kunsthistorie – hvem er så? Der vil være en forventning om, at vi kender til den danske kunst, når vi er færdiguddannede.
• Der sættes et projekt i gang med en ”vejledende ugeplan”, der skal give de nye studerende en idé, hvordan et ”studieliv” kan struktureres.
Den nye BA-reform vil blive up-loaded på vores facebookside og på kukua, når den er færdigredigeret.

Ideer til den nye KA-reform:
• Der er et ønske blandt de fremmødte om, at valgfagene på KA’en i Kunsthistorie og Visuel Kultur afspejler et bredt historisk spektrum (fx er lige så mange fag om kunsten før 1900 som om kunsten efter 1900).
• Yderligere forslag til en ny KA-reform kan tages op på næste Fagrådsmøde eller sendes til Martin: martin.kristensen@nulllive.dk.

Nyt fra Institutsrådet v/Mia:
• Næste Institutsrådsmøde er d. 25. september, hvor temaet vil være ”Studiemiljø”.
Vi diskuterede forskellige ideer, som Mia skal tage med på næste møde:
1) En fælles IKK-Bulletin – en ”event-kalender”, der giver et overblik over de arrangementer, der afholdes på eller af IKK. Det drejer sig både om faglige og sociale arrangementer på alle IKKs uddannelser. Denne ”event-kalender” kunne trykkes hver anden måned og den skulle både være på diverse digitale platforme, men først og fremmest som et flyveblad, så man kunne tage kalenderen med hjem.
2) En årlig kunstudstilling på IKK arrangeret af studerende fra Kunsthistorie.

Nyt fra IKK Artist Talk v/Mia:
Vi mangler medstuderende, der har lyst til at være med til at arrangere IKK Artist Talk. Er du interesseret? Så mød op til næste Fagrådsmøde og/eller send en mail til Mia: mia.mathiasson1@nullgmail.com.

Evt.:
Vi vil iværksætte en kampagne for øget opmærksomhed omkring Fagrådet. Målsætningen er, at alle studerende på Kunsthistorie eller Visuel Kultur kender til Fagrådet og at de fleste deltager i mindst ét møde i løbet af deres studietid.
Ideer til kampagnen:
1) ”Har du talt med dit Fagråd i dag?”
2) Aktivitet på Fagrådets facebookside – evt. med konkurrencer om kunst.
3) Første semester skal vi møde de nye studerende og fortælle dem om Fagrådet – dette kan vi fx gøre ved at møde op til instruktortimerne på første semester. Martin tager dette forslag med til Fagudvalget.
4) Filmarrangementer.

Har du visioner for din uddannelse? Har du ideer til den nye KA-reform? Vil du være med til at arrangere spændende artist talks? Og brænder du for at skabe et bedre studiemiljø?
Så kom til næste Fagrådsmøde: d. 10. oktober kl. 16.00 i lokale 21.4.26

HUSK! Fagudvalget består udelukkende af dem, der er med til det pågældende møde. Man er ikke nødsaget til at være med til alle møder, men opfordres til at komme og se, hvad der sker. Fagrådet er dig!

På vegne af Fagrådet, Mia

Skriv et svar