2 praktikanter søges i efteråret 2013 til Nadja Kalnæs – Innovativ Kulturledelse & Creatur.dk

Som praktikant kan du være med til at arbejde på nye spændende, kulturelle, kreative og digitale projekter i efteråret 2013!

Vi søger 2 praktikanter i efterårsperioden 2013, gerne med start i september.

Det er vigtigt at du interesserer dig for, og også gerne har erfaring med, markedsføring, onlinemedier, PR/presse, grafisk arbejde, og så skal du kunne lide at arbejde med forskellige projekter. Du behøver ikke at have interesse eller erfaring inden for alle emnerne, men de 2 praktikanter der bliver udvalgt, skal tilsammen, dække alle emnerne og arbejdsområderne ind.

Dine opgaver:
Som praktikant vil du komme til at

  • Tage del i den daglige planlægning og administration af konkrete opgaver som; projektplanlægning, produktudformning, blogforberedelse, nyhedsbrevskoordinering, hjemmesideredigering mm.
  • Indgå som en aktiv del af de forskellige projekter, hvor du får tildelt dine egne opgaver og ansvarsområder som bl.a. kan være: markedsføring, pr/presse opgaver, sociale medier, grafisk arbejde, mail-kampagner mm.
  • Være med til at nytænke og udvikle de forskellige projekter, som lige nu ligger i regi hos nadjakalnaes.dk, creatur.dk

Kvalifikationer:
Vi forventer at du har:

  • Et stort engagement i arbejdet, og at du er i gang med en uddannelse hvor erfaringerne fra praktikforløbet her, vil være med til at understøtte din uddannelse.
  • Er åben for at lære nyt, og synes at det er interessant med vidensdeling og digitale projekter.
  • Har gode formuleringsevner, og synes det er spændende at skrive.
  • Har stor selvstændighed, og vilje til at tage ansvar.
  • Har et stort gå-på-mod, engagement og let til smil.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udvikle kulturelle og kreative projekter.

Du får:

  • Èn indkøringsperiode på 1-2 uger hvor du modtager en masse undervisning, mest online-undervisning i markedsføring og digitale businessredskaber. (Den nyeste viden der findes på markedet).
  • Mulighed for at være en del af en spændende og dynamisk lille virksomhed.
  • Indblik i arbejdet med projektledelse, og udformningen af kulturelle projekter, koblet op på digitale platforme
  • Mulighed for at sætte dit præg på nogle spændende projekter og en virksomhed i rivende udvikling

Arbejdet vil foregå således at vi arbejder sammen mandag – fredag. Arbejdstiderne er ca. sådan (med forbehold for enkelte ændringer) ; Mandag kl. 9-16, Tirsdag kl. 9- 16, Onsdag kl. 9- 16, Torsdag kl. 9-16, Fredag kl. 9-15. Derudover skal man forvente er der kan være hjemmearbejde og forberedelse.

Nogle dage vil du arbejde hjemmefra, og andre dage vil vi arbejde sammen. Hver dag vil vi starte med et morgenmøde hvor vi præciserer og planlægger dagens arbejdsopgaver. De dage vi ikke er sammen, vil det møde foregå over Skype eller Google Hangout.

Det kræver at du har god selvdisciplin, og at du ikke er bange for at arbejde med deadlines. Der ligger en stor tillid i arbejdsformen, da den er flydende og åben for eventuelle ønsker og muligheder.

Ansøgningsfrist er d. 30/8 – 2013 , men søg hurtigst muligt.

Skriv til Nadja Kalnæs på nadja@nullnadjakalnaes.dk

Adressen er: Nordre Frihavnsgade 78, 2100 Kbh Ø

……………………………………………………………………………….

Om Nadja Kalnæs:

Nadja Kalnæs – ekspert i at gøre kultur salgbart!  www.nadjakalnaes.dk

Nadja er kulturproducent, projektleder og bl.a. uddannet sceneproducent fra Statens Scenekunstskole.
Har fungeret som producent og projektleder for kulturprojekter i alle størrelser, og har bl.a. været digital kampagneleder for tidligere kulturminister Uffe Elbæk, indtaget rollen som projektleder i forskellige samarbejder med Christian Have og arbejdet som producent på det 5-årige teater-publikums-udviklings-projekt Theatron med Odense Teater og Lars Seeberg i spidsen. Arbejder primært som freelancer – både som konsulent på kulturprojekter og som rådgiver for ledere og ansatte involveret i kulturprojekter. Har skrevet e-bogen: Spar på projektbudgettet og skab mere kultur for pengene med 6 enkle redskaber! – Sådan gør du dit kulturprojekt billigere og bedre!

Særlige kompetencer :

  • Ekspert i at gøre kultur salgbart.
  • Producering og projektledelse af kulturelle projekter, processer og arrangementer.
  • Digitalisering og kommunikation af kulturelle projekter med innovativ tilgang, og særlig fokus på online markedsføring og content marketing.

Stifter og leder af www.cretur.dk – Businessredskaber kun for kreative!

……………………………………………………………………………….

 

Skriv et svar