Praktikant til DR’s ”Kultursøndag på P1”

Kulturredaktionen i DR søger en praktikant, der vil være en del af vores stærke ugentlige kulturmagasin ”Kultursøndag på P1”.
DR’s Kulturredaktion er en af Danmarks største kulturredaktioner med bl.a. ti faste programmer på radio, tv og web.

Kultursøndag er 77 minutters aktuelt og engagerende værtsbåret program med både live-gæster og reportageindslag. Programmet sendes hver søndag 8.30-9.54 på P1.
Praktikanten skal være med til at tilrettelægge programmet sammen med de skiftende værter, og praktikanten producerer også selv indslag.
Det er en fordel (men ikke et krav) at du har erfaring med at optage og redigere lyd.

Vi søger en praktikant, der kender og elsker kultur i bred forstand og som er optaget af samspillet mellem kultur og samfund, kulturpolitik, tendenser og strømninger.
Du skal kunne se de store sammenhænge og sætte kulturen i relation til den virkelige verden.
Du skal have lyst til at arbejde på en journalistisk arbejdsplads hvor tingene går stærkt. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige redaktion.

Periode: 1. august 2013 – 31. januar 2014 (eller efter nærmere aftale).
Praktikken er fuldtid (37 t/u) og ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder og Kultursøndag-vært Ole Blegvad,
tlf. 28 54 46 10.

Ansøgningen sendes til:
Ole Blegvad på mail obl@nulldr.dk

Ansøgningsfrist: 20. maj 2013 kl. 12.

Skriv et svar