TEMAAFTEN OM LIVET – Foredrag ved filosof Anders Fogh Jensen og danse/musikforestillingen THE CONSPIRACY OF SPRING af Mute Comp. Physical Theatre

Mandag d. 25. marts kl. 18.00 – ca. 21.15 samt
tirsdag d. 2. april kl. kl. 18.00 – ca. 21.15

Dansehallerne, Pasteursvej 20, 1799 København V.

TILMELDING ER NØDVENDIG. Billetter reserveres på billet@nullmute-comp.dk
Billetpris: kr. 135 / kr. 65. OBS! Tirsdag er billigdag: Billetpris: kr. 90 / kr. 60.


KL. 18.00 – 19.15
HVORDAN FORHOLDER MAN SIG TIL DØDEN?
FOREDRAG VED FILOSOF ANDERS FOGH JENSEN

DANSEhallerne, Store Carl, Pasteursvej 20, 1799 Købehavn V

Døden er ikke en begivenhed i livet, sagde en filosof engang. Og så skulle man ikke bekymre sig mere om den. Men det er jo tilsyneladende det, vi gør alligevel. For døden er her som det, at vi ved at vi ikke skal leve altid og at vores kære heller ikke skal, at vi kun har begrænset tid og derfor ikke kan nå alt. Og som noget vi ikke ved, hvornår indtræffer. Det hører med til at være menneske.

I foredraget vil Anders Fogh Jensen tale om, hvorfor døden næsten altid er med os. Hvad der sker, hvis man prøver at snyde døden. Og hvordan man kan leve videre, selv om man tænker på døden. De gamle filosoffer sagde, at hvis man frygter døden, er der to ting, man ikke kan: tænke og elske. Derfor er det værd at tænke lidt over døden, og især hvordan man forholder sig til døden.

KL. 20.00 – ca. 21.15
THE CONSPIRACY OF SPRING af MUTE COMP.
PHYSICAL THEATRE
DANSEhallerne, Store Carl, Pasteursvej 20, 1799 Købehavn V.

Efter foredraget opfører Mute Comp. Physical Theatre danse/musikforestillingen THE CONSPIRACY OF SPRING – en tempofyldt, rørende og livsbekræftende forestilling, der fornægter døden og stiller spørgsmålet: Hvad vil du nå inden du dør?

´The Conspiracy of Spring´ tager afsæt i dødsangst og livsglæde, døden som tabuiseret emne, det at kæmpe for og at fastholde ungdommen, at nå at leve, mens vi faktisk lever og ikke mindst hvad det moderne menneske gør for at mærke livet – fx ekstremsportens adrenalinjunkies og den drivkraft og vilje, som fylder mere end selve angsten for at dø. Udtrykket i forestillingen er en blanding af moderne dans, stunt, martial arts tricking, poesi og livemusik. Martial arts tricking er en ny bevægelsestil der mikser teknikker fra blandt andet capoeria, taekwondo, parcour, karate og breakdance.

MEDVIRKENDE:  Andreas ”ANDY LONG” Nguyen (stuntman og fast medlem af JACKIE CHAN´S stuntteam), tricking/stunt performer HANNES PASTOR, de moderne dansere STINA MALMGREN og RAPHAËL FERDINAND EDER KASTLING. LIVEMUSIK af multiinstrumentalisten HENRIETTE GROTH.

THE CONSPIRACY OF SPRING kan opleves fra 23. marts – 4. april i DANSEhallerne.
Læs mere på  www.mute-comp.dk

THE CONSPIRACY OF SPRING – LINKS:
Trailer: https://vimeo.com/58784430
Action Reel / Andy Long: http://www.youtube.com/watch?v=KcR-vO0nRxU
Action Reel / Hannes Pastor: http://www.youtube.com/watch?v=Dv_MKPA1PjU

Skriv et svar