TRAPPE TUSIND søger nye medlemmer til redaktionen

Vi er i øjeblikket fem medlemmer i redaktionen, men vi kunne godt bruge to til. Vi begynder netop nu arbejdet med Trappe Tusind #9 der skal udkomme til juni. Du skal derfor helst være klar til at træde til med det samme.

Arbejdet i redaktionen består af mange forskellige opgaver og inkluderer at få gode ideer, vurdere og redigere indsendte bidrag, korrekturlæse, skrive fondsansøgninger, og foretage enkelte ture til posthuse og boghandlere. Det er godt, hvis du er ansvarlig, idérig og engageret, og hvis du kan finde ud af InDesign eller lignende programmer og evt. lave hjemmesider er det også godt.

Strukturen i redaktionen er flad, så der er rig mulighed for at få indflydelse på, hvordan TRAPPE TUSIND skal se ud. Desuden har vi det ret sjovt.

Hvis du er interesseret, så send en kort mail til os. Vi vil gerne vide lidt om, hvem du er, hvor langt du er på din uddannelse og hvilke faglige interesser du har, om du evt. har erfaring med redaktionsarbejde el. lign., hvor lang tid du regner med at kunne være med, samt naturligvis – hvorfor du har lyst til at være med. Skriv også gerne hvordan du kunne forestille dig et nummer af TRAPPE TUSIND (efter dit hoved) kunne se ud.

Send din ansøgning til trappetusind@nullgmail.com senest den 11. februar 2013.

Kh TRAPPE TUSIND

Skriv et svar