TeaterHUSET søger en barselsvikar for vores administrative leder!

D. 1. oktober går vores administrative leder, Karoline Michelsen, på barsel. Vi søger derfor en barselsvikar fra 1. oktober 2012 – 1.april 2013.

Som administrativ leder skal du stå for den daglige ledelse i TeaterHUSET, i samarbejde med projektkoordinerende leder Astrid Hansen Holm og TeaterHUSETs bestyrelse. Som administrativ leder er der både helt konkrete opgaver man skal varetage, samt løbende ledelse af TeaterHUSET. Der vil være oplæring i uge 37, 38 og 39.

TeaterHUSET er en prøvelokaleforening i hjertet af København, med over 200 medlemmer årligt. Medlemmerne bruger TeaterHUSET til at lave independent teater – dels i vores 6 prøvelokaler, og på vores lille intimscene Bastarden. TeaterHUSET arrangerer hvert år forskellige kurser og aktiviteter, samt Vildskud Festival i august måned. TeaterHUSET ligger dør om dør med HUSET KBH, og vores administration har til huse i et stort kontor- og organisationsfællesskab med andre kulturelle foreninger i HUSET KBH’s stueetage.
Du kan læse mere om TeaterHUSET på www.teater-huset.dk

Som administrativ leder har du følgende hovedansvarsområder:
Registrering af medlemskaber
Kontakt til medlemmerne
Kontakt og samarbejde med HUSET KBH
Regnskabsteknisk og ansøgningsmæssig sparring med TeaterHUSETs medlemmer i forbindelse med produktioner
Bogføring og økonomisk overblik over TeaterHUSETs løbende udgifter og indtægter
Forberedelse til udarbejdelse af årsregnskab og budget
Fondsansøgninger
Der vil finde oplæring sted mht. regnskab og bogføring.

Som administrativ leder skal du have følgende kompetencer:
Kendskab til økonomi og regnskab
Kendskab og indblik i independent miljøet i København
Forståelse for projektstyring

Ud over det ser vi gerne at du kan nikke ja til følgende:
Viden og erfaring med fonde og udarbejdelse af fondsansøgninger
Idérig og kreativ i forhold til udviklingen af TeaterHUSET
Beslutningsdygtig
Kendskab til organisatorisk arbejde i forbindelse med projekter
Lyst til frivilligt arbejde og engagement i det kulturelle frivillige miljø
Lyst til at få mere viden og kendskab til økonomi og udvidelse af eget cv og kompetencer.

Stillingen er på 12 timer om ugen og aflønnes med 102 kr./t. inkl. feriepenge og pension. Der forventes fleksibilitet med hensyn til arbejdsopgaver og tider, og der vil være brug for, at man i nogle perioder ligger nogle frivillige timer i samarbejde med bestyrelsen og andre frivillige i TeaterHUSET, samt den projektkoordinerende leder.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: TeaterHUSET, Rådhusstræde 13, 1466 København K, eller på mail: admin@nullteater-huset.dk. Frist: d. 31. august kl. 12.00
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte os i åbningstiden, mandage og torsdag kl. 14-18 eller på ovenstående mailadresse. Samtaler vil finde sted d. 4. september.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Med venlig hilsen TeaterHUSET – Astrid Hansen Holm og Karoline Michelsen

Skriv et svar