Praktikstilling som kommunikation og PR-ansvarlig i TeaterHUSET

Kunne tænke dig en praktikstilling, hvor du har ansvar og kan prøve dine egne ideer af? Så kan vi tilbyde dig en stilling som praktikant i TeaterHUSET per 12.september, eller snarest derefter til og med den 12. december 2012.

Hvad er TeaterHUSET?
TeaterHUSET er en prøvelokaleforening i hjertet af København, med over 200 medlemmer. Medlemmerne bruger TeaterHUSET til at lave independent teater – dels i vores 6 prøvelokaler, og dels på vores lille intimscene Bastarden. TeaterHUSET arrangerer hvert år forskellige kurser og aktiviteter, samt Vildskud Festival i august måned. TeaterHUSET ligger dør om dør med HUSET KBH, og vores administration har til huse i et stort kontor- og organisationsfællesskab med andre kulturelle foreninger i HUSET KBH’s stueetage.
Du kan læse mere om TeaterHUSET på www.teater-huset.dk

Som PR praktikant i TeaterHUSET vil nogle af dine arbejdsopgaver være
• Redigering og opdatering af hjemmeside og facebook
• Dokumenterer forestillinger og andre events i TeaterHUSET med billeder og film, til opdatering af TeaterHUSETs hjemmeside.
• Ansvarlig for det månedlige nyhedsbrev til vores medlemmer
• Samarbejde med projektkoordinator om videreudviklingen af TeaterHUSETs PR og kommunikationsstrategi.

Hvad kan vi tilbyde dig?
• Stor og alsidig erfaring med kommunikation og PR
• En fleksibel praktikstilling, med mulighed for selvstændigt at forme sine egne opgaver i samarbejde med den daglige ledelse.
• Mulighed for at promovere og blive en del af det Københavnske undergrundsteatermiljø

Synes du, at det lyder spændene og har du i øvrigt interesse for Teater og undergrundsscenen i København – så skriv til projekt@nullteater-huset.dk eller ring her ind i vores kontortid – mandag og tirsdag kl.14 – 18 på 35 10 25 22. og hør mere om stillingen.

KH Astrid Hansen Holm ( projektkoordinator ) og Karoline Michelsen ( Administrerende leder)

Skriv et svar