Er du en kreativ ildsjæl, der søger ligesindede?

Det ny-startede Teater Bühne søger folk!

Drømmer du om at blive leder for et ungt, ambitiøst teater?

Teater Bühne søger en frivillig, administrativ leder, der i samarbejde med andre kreative sjæle, kan være med til at starte et nyt og sprudlende teater. Du får muligheden for at forme et teater fra grunden og at sætte dit eget præg på kulturen i Danmark! Teater Bühne vil gøre en forskel.
Dine arbejdsopgaver inkluderer teatrets daglige administrative drift. Du vil i tæt samarbejde med den kunstneriske ledelse være ansvarlig for livet omkring teatret.

Du vil i dit arbejde møde en masse kreative og ihærdige mennesker, der alle brænder for teateret og dets succes. Du vil få nogle uundværlige kontakter og masser af praktisk erfaring, og du vil gang på gang være med på en forestilling, fra tegnebræt til turné.

Du vil blive en del af et kæmpe fællesskab, hvor du vil indgå i den fælles vision om at skabe unikt, nyskabende og professionelt teater! Du vil se et nyt teater vokse, og være med til at afprøve, hvad der er muligt med teateret. Se dine egne administrative ambitioner gå i opfyldelse.

Du skal have et super overblik og ikke have noget imod at have flere bolde i luften på en gang. Du er en god skriftlig formidler, selvstændig, dedikeret og arbejdsom. Du skal gennemsnitligt kunne afsætte ca. 10 timer om ugen til dette arbejde. Du skal sammensætte dit eget team omkring administrationen og produktionen, og være ansvarlig for at teatrets hjul kører som smurt. Vi mangler dig, der har sans for at lede, skabe struktur og som vil være med til at gøre en forskel for ny scenekunst i Danmark. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Hvis ovenstående har fattet din interesse så skynd dig at skrive en kort mail om dig selv og dine erfaringer til: info@nullbuhne.dk

 

Bliv PR-leder for et nyt og sprudlende teater!

Teater Bühne søger en frivillig PR-leder, der kan udarbejde en PR-strategi for deres forestilling MONOGAMI, producere materiale og finde relevant arbejdskraft til udførelsen af den planlagte strategi. Vi kan tilbyde en stilling som leder indenfor PR og marketing, hvor der er plads til en kæmpe portion selvstændighed og masser af kreativ udfoldelse. Du vil få et indblik i, hvordan det er at arbejde på et nystartet teater, hvor der altid er masser at tage fat i. Du vil blive en vigtig del af et stærkt hold og møde masser af målrettede og kreative mennesker med mod og masser af energi! Til gengæld forventes det at PR-lederen har en form for erfaring indenfor kulturel markedsføring, er selvstændig anlagt, tændt på projektet, arbejdsom og mest af alt kreativt tænkende og opfindsom. Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet produktionen af MONOGAMI, med tiltrædelse snarest, men med mulighed for forlængelse. Vi mangler dig, der har sans for at sælge og danne et teaters ansigt udadtil.

 

MONOGAMI har premiere d. 5. oktober 2012.

 

Hvis ovenstående har fattet din interesse så skynd dig at skrive en kort mail om dig selv og dine erfaringer: info@nullbuhne.dk

 

Skriv et svar