I PRAKTIK SOM FUNDRAISER?

 

 

Den Frie Udstillingsbygning gennemgår netop nu en spændende og dynamisk periode med nye tiltag på mange fronter. Én af vores satsninger er at fundraise til nye spændende projekter indenfor udstillingsrealisering, arrangementer, formidling, synlighed og projekter i offentligt rum. Vi arbejder med både offentlig og privat fundraising.

Som praktikant vil du være med fra starten og få mulighed for at udarbejde forslag til projektformuleringer, udføre research omkring relevante fonde og færdiggøre ansøgninger mm. Du får mulighed for at arbejde med tekstformulering, tekstredigering, budgetter og billedpræsentationer. Til dette behøver Den Frie Udstillingsbygning en praktikant, der interesserer sig for konceptudvikling, sprog, tekstredigering og budgetter. Din indgangsvinkel kan være både kunstfaglig eller formidlings- og/eller markedsføringsmæssig.

Den Frie Udstillingsbygning kan tilbyde en praktikstilling, der har vidde rammer, og plads til nye kreative input og spændende ideer. Vi er en praktikplads, der rummer mange forskellige studieretninger, og som praktikant bliver du derfor del af et dynamisk netværk med mulighed for indblik i mange forskellige faggrupper og projekter.

Vores praktikanter arbejder tæt sammen med den daglige ledelse samt husets øvrige medarbejderne. Vi er et ungt velfungerende team, der har en sjov, men også meget travl hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at vores praktikanter er engagerede og kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag. Dit praktikophold forestiller vi os struktureret, så du arbejder ca. 15 timer om ugen i en periode, der strækker sig over fem måneder. Såfremt dette arbejdsskema ikke passer, kan anden struktur planlægges. Den Frie Udstillingsbygning kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med praktikopholdet.

Send en kort ansøgning og CV til info(at)denfrie.dk.
For yderligere informationer kontakt venligst Malene Natascha Ratcliffe på 33 12 28 03

 

 
 
 
 

 

 

Forfatter: denfrie

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1 2100 København Ø

Skriv et svar