Deleuze-seminar – nu med program

Med bundklang i idéen om, at filosofien skal ud i gader og stræder indbyder Møllegades Boghandel til todages-seminar med en stjernerække af Gilles Deleuze-kendere. Det er nemlig denne skæve fritænker og filosof, der er i centrum.

Gilles Deleuze-seminaret afholdes 18. og 19. november;
Fredag 19.30-21.30
Lørdag 15.00-17.00

Programmet ser ud som følger:

Fredag
19.30-20.00: Peter Borum – Nogle tænkemåder hos Deleuze
20.00-20.30: Diskussion

20.30-20.40: Pause

20.40-21.10: Carsten Juhl – Opstemt kapitalismekritik
21.10-21.40: Diskussion/opsamling

Lørdag
15.00-15.30: Mikkel Bolt – Deleuze, netværk og kapitalisme, eller: fra 1972 over 2001 til 2011: den neoliberale parentes?
15.30-16.00: Diskussion

16.00-16.10: Pause

16.10-16.40: Maria Diekmann – Audio-vision: Om bogen af Michel
Chion og om forholdet mellem billede og lyd
16.40-17.10: Diskussion/opsamling

17.10- ca. 19: Reception for Mikkel Bolts nye bog “En anden verden”. Små kritiske epistler om de seneste årtiers antikapitalistiske satsninger i kunst og politik og forsøgene på at udradere dem, udgivet på Forlaget Nebula. (bogen koster kun 50 kr i dagens anledning – normalpris 148 kr)

Kæmpeværket “Tusind plateauer” (eller ‘den gule mursten’) vil være til salg med 15% rabat begge dage (og dermed til ekstraordinært små penge for ekstraordinært meget papir: 255 kr eksemplaret), så: bring cash!
+
Øl og vin til en 10’er.

Bedste hilsner

Møllegades Boghandel

Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd.

NB Som I kan se er programmet nu ude! Henrik B. Andersen er desværre blevet forhindret, men i stedet har vi fået Maria Diekmann til at komme og tale om Michel Chion – en central skikkelse i Deleuzes filmbøger.

P.S. Arrangementet afholdes, efter nøje overvejelse om at flytte det, fortsat i Møllegades boghandel. Selv om man har skrevet til os, at man kommer, er man ikke bedre stillet, end de der bare dukker op, hvilket betyder: KOM TIDLIGT, først til mølle (hoho), vi rydder gulvet og forsøger at gøre plads til så mange som muligt. Årsagen er, at vi er lige så interesserede i, at få filosofien ud i gader og stræder, som at sikre, at den lille boghandel overlever. Sidstnævnte forudsætter, at de potentielle brugere ved, hvor den ligger, og det forsøger vi hermed at muliggøre.

Skriv et svar