Zonkels scenekanon

Zonkels scenekanon er en udstilling om Dansk Kulturkanons sceniske
værker med humoristisk gehør for traditionerne, med kritisk glimt og
djævelsplint i øjet – kurateret og udført af performeren Henrik Vestergaard
Friis.
Med udgangspunkt i teatermuseets arkiver, ved brug af Hofteatrets mange
nicher og i kærlig og kritisk dialog med Kulturministeriets officielle sceniske
kanon bearbejder og aktualiserer Vestergaard Friis de 12 sceniske værker på
utraditionel vis – fra Jeppe på Bjerget, Indenfor murene, over
klassiske revynumre som Kjeld & Dirchs Skolekammerater, PH og Liva
Weels Man binder os på mund og hånd, balletterne Etudes og
Sylfiden og frem til Solvognens happening Julemandshæren.
Zonkels scenekanon rummer
også indlagte installationer, performances og kulturpolitisk debat. Se mere på
Zonkels scenekanon egen hjemmeside: www.kulturkanon.info
Ved åbningsarrangementet på valgaftenen torsdag 15. september 2011 bidrog
en håndfuld kulturpolitikere med tolkninger af den sceniske kanons fire
revynumre. Her iblandt Socialdemokraternes Mogens Jensen, som har sin helt egen
pragtfulde version af Dirch Passers gamle Fingernummeret – se mere her:
http://www.youtube.com/watch?v=zXPwk5V0GJs
Centralt i udstillingen – og i Hofteatret, nemlig i caféområdet – vises en
doku-aktion film om Zonkel eller Zarathustras Onkels Kanon for Scenekunst.
Filmen er optaget om location på Kulturministeriet, Teatermuseet i Hofteatret,
Det Kongelige Teater, Nyhavn, Andelsforeningen Colbjørnsensgade 12, Tempelhof
Berlin, Nationalmuseet i Stettin, Volksbühne Berlin, Warehouse 9 København,
Viften Rødovre, Salon, Vollsmose Kulturhus, Ny-Aveny og Magasin.
Arrangementer og performances på Teatermuseet i Hofteatret
i udstillingsperioden:
15. september 2011: kultur politiske
ordførere fortolker ”De 4 Revy Numre” fra Dansk Kulturkanon
24.
november 2011:
liveopførelse af Zarathustras Onkels (og Harald Landers)
Etudes
18. december 2011: mødes den tredie Julemandshær i
Teatermuseets foyer og går i samlet flok til Magasins Bogafdeling, hvor den
klokken 14 forhåbentligt møder endnu flere julemænd. Alle kan deltage!
25. januar 2012: surprise
Henrik Vestergaard Friis
etablerede i 2001 sit eget
label Zarathustras Onkel, som han har lavet 24 performances med over
hele den vestlige verden. Medstifter af Liveart.dk (2002),
Uafhængige Scenekunstnere (2005), Open Source Theater (2006)
og Fentz + Friis (2009). Sidder i bestyrelsen for flere
teaterforeninger og underviser i teater og performance kunst. Han har arbejdet
som kurator på blandt andet fire Berliner Luft festivaler og seks
Samtalekøkkener og udgivet to bøger om performance kunst plus en mængde
artikler. Han har arbejdet som dramaturg for blandt andre Erik Pold i Danmark og
Verk Produksioner i Norge og som performer og live komponist på diverse
produktioner i blandt andet Tyskland og Polen.
www.zonkel.com
www.liveart.dk
www.opensourcetheater.org
www.performerstammtisch.de

Skriv et svar