Internationalt seminar i anledning af Anselm Kiefer-udstillingen på Louisiana:
Totalitarisme og samtidskunsten
arrangeret af professor Jacob Wamberg, Aarhus Universitet og lektor Mikkel Bolt,
Københavns Universitet i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art
Lørdag den 4. december 2010 kl. 11-17.30
I anledning af Louisianas aktuelle udstilling med den tyske kunstner Anselm Kiefer samt udgivelsen af
antologien Totalitarian Art and Modernity (red. Mikkel Bolt og Jacob Wamberg, Aarhus Universitetsforlag) afholder museet et internationalt heldags seminar med emnet Totalitarisme og samtidskunsten, lørdag den 4. december 2010 kl. 11-17.30. Her er en række af de mest vidende forskere inden for feltet inviteret til at holde oplæg om en del af de spørgsmål, der rejser sig i diskussionen om og hvordan kunstværker kan bearbejde traumatiske historiske begivenheder. Oplægsholderne vil tale om forholdet mellem politisk totalitarisme, demokrati og billedkunst. I en samlet perspektivering af erindringsstrategier og politisk kunsthistorie, er det således hensigten med seminaret at bidrage til den aktuelle diskussion om kunstens funktion som et sted for historisk erindring og skabelsen af fællesskaber.
Seminaret foregår på engelsk og finder sted lørdag den 4. december 2010 kl. 11-17.30 i Louisianas koncertsal.
Pris for deltagelse inklusiv entré til museet, frokost og kaffe/kage 225 kr.
Særlig pris for studerende. Tilmelding på www.louisiana.dk.
Antologien Totalitarian Art and Modernity kan købes på Louisiana på dagen til særpris.
PROGRAM:
Totalitarisme og samtidskunsten
arrangeret af professor Jacob Wamberg, Aarhus Universitet og lektor Mikkel Bolt, Københavns Universitet i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art
Lørdag den 4. december 2010 kl. 11-17.30.
Anledningen til seminaret er Louisianas udstilling af den tyske kunstner Anselm Kiefer, hvis værker karakteriseres af et stærkt og langvarigt engagement i de traumatiske begivenheder i Tysklands historie, frem for alt nazismen og dens totalitære politiske projekt, som indebar den systematiske tilintetgørelse af flere end fem millioner jøder i årene 1941-45. En yderligere forudsætning er udgivelsen af antologien Totalitarian Art and Modernity (red. Mikkel Bolt og Jacob Wamberg, Aarhus Universitetsforlag), som undersøger forholdet mellem totalitarisme og kunst, ikke alene inden for totalitære systemer som sådan, men også i demokratier som på forskellige måder kan siges at været præget af totalitære tendenser, bl.a. ved at anvende kunsten som et middel til skabelsen af racistiske eller på anden vis ekskluderende fællesskaber.
Kl. 11.15–11.20 Anders Kold, museumsinspektør på Louisiana og kurator på udstillingen Anselm Kiefer byder velkommen.
Kl. 11.20-11.30 Mikkel Bolt og Jacob Wamberg: Introduktion
Kl. 11.30-12.15 Ernst van Alphen, Universitetet i Leiden: ”Re-enacting the Repressed: Reading Kiefer through Duras and Resnais” / ”Iscenesættelse af det fortrængte: Om at læse Kiefer gennem Duras og Resnais”.
Grundet Anselm Kiefers nyiscenesættelse af den nazistiske symbolverden, har visse kritikere beskyldt kunstneren for en melankolsk fiksering på fascismens drømmeagtige ruiner; og har påstået – hvad der gør det endnu værre – at de mytiske dimensioner i hans forestillingsverden antyder, at der bag fascismen findes en eller anden elementær virkelighed eller ubestridt oprindelighed. Dilemmaet drejer sig imidlertid om, hvorvidt hans iscenesættelser er fremgangsmåder, som vil genopstille en fortidig virkelighed eller snarere er øvelser, som tillader en bearbejdelse af en fortrængt virkelighed. Jeg agter at beskæftige mig med iscenesættelsens rolle i Kiefers værk gennem en læsning af Marguerite Duras’ filmmanuskript og Alain Resnais’ film Hiroshima Mon Amour.Kaffepause
Kl. 12.45-13.30 Jacob Lund, adjunkt ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet: ”Negotiating the Post-memorial Spectacle of the Nazi Destruction of the European Jews” / ”Forhandlingen af det postmemoriale skuespil om nazisternes tilintetgørelse af de europæiske jøder”.
Anselm Kiefer, som blev født samme år som anden verdenskrig sluttede, er ofte blevet bebrejdet – f.eks. af Benjamin H.D. Buchloh – at han tilbyder ophøjede og flertydige poetiske meditationer og billedmæssig forsoning i et værk, som demonstrativt begræder den nazistiske fortids politiske barbarisme, men samtidig undgår den type faktuelt specifikke erindring, som man finder i en kunstner som Hans Haacke. Der er utvivlsomt en del sandhed i denne kritik af Kiefers sørgende ophøjethed; men hvis man indtager en mere bekræftende holdning, kunne Kiefers værk også ses som en forhandling om, hvordan man skal fremstille Holocaust uden at gøre begivenhederne til et skuespil og derved bidrage til den såkaldte Holocaustindustri med dens alt for letkøbte varer og meninger. Jeg ønsker at undersøge, hvordan Kiefers værk kan siges at modstå en sådan ‘spektakularisering’ men samtidig formidle og deltage i efterkrigsgenerationens tilvejebringelse af en erindring om Tysklands fortid.
Frokost
Kl. 14.30-15.15 Jacob Wamberg, professor, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet: ”Mourning the Harvest of the Dragon’s Teeth: The Rustic Dystopias of Kiefer and Baselitz” / ”Sorgen over dragetændernes afgrøde: Kiefers og Baselitz’ landlige dystopier”.
I følge den græske myte, ironisk indkapslet i Kiefers flyvemaskine af bly Jason (1989), sprang bevæbnede krigere op fra jorden efter at dragens tænder var blevet sået af sagnhelten. Store dele af Kiefers værk, samt den tidlige del af kollegaen Georg Baselitz’ produktion, kunne ses som en begrædelse af en moderne version af denne afgrøde – nemlig det totalitære tyranni, der er opdyrket på en grobund af ærbødighed over for den landlige arbejderhelt. I dette indlæg skal jeg skitsere en genealogi for denne ærbødighed, med linjer tilbage ikke blot til dens indlysende højdepunkt i nationalsocialistisk og kommunistisk propaganda, men også til malerier af Jean-François Millet og hans efterfølger Vincent van Gogh. I deres sælsomme flimren mellem udbrændt ørken og manisk blomstring kaster Millets og van Goghs marker således skygger på Kiefers martrede muld, ligesom deres forkrøblede bondehelte virker som stamfædre til Baselitz’ Neue Typ.
Kl. 15.15-16.00 Gene Ray, uafhængig forsker og underviser i kritiske studier i CCCs forskningsbaserede Masterprogram ved Universitet for Kunst og Design i Genève: ”Totalitarian Accumulation: Art and the Global Social Process” / ”Totalitær akkumulation: Kunst og den globale sociale proces”.
Et totalitetsbegreb er en forudsætning for enhver radikal samfundskritik. Allerede Marx analyserede kapitalen som et ‘besjælet uhyre’, en selvkørende, ondskabsfuldt voksende akkumulation baseret på ‘selvøgende værdi’. Efter anden verdenskrig, bearbejdede både Frankfurterskolen og Situationisternes kritiske teori kulturens rolle i dette totaliserende system af udnyttelse, dominans og social kontrol. Desværre bekræfter forholdene i dag disse ‘totalitære’ tendenser. Dette indlæg er et gensyn med Frankfurterversionen og reflekterer over de nutidige kriser i lyset af Adornos forestillinger om ‘kulturindustrien’, ‘integration’, ‘administration’ og ‘katastrofe’. Det kapitalistiske kunstsystem indplaceres kort i den globale sociale proces, som dominerer det.
Kaffepause
Kl. 16.15-17.00 Mikkel Bolt, lektor, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet: ”Kiefer’s representation of War” / ”Kiefers fremstilling af krig”.
Indlægget beskæftiger sig med spørgsmålet om Anselm Kiefers fremstilling af krig set i lyset af den bredere sammenhæng som benævnes ‘Krigen mod terror’ og nutidens udbredelse af krigsforestillinger.
Kl. 17-17.15 Afsluttende diskussion