STUDENTERMEDARBEJDER PÅ THORVALDSENS MUSEUM

Stilling til besættelse pr. 1. januar 2011

Har du lyst til at vide mere om Bertel Thorvaldsen, nyklassicismen og guldalderen? Og kunne du tænke dig at lære et museum at kende indefra? Så er stillingen som studentermedarbejder på Thorvaldsens Museum sikkert noget for dig.

Arbejdsopgaver

Som studentermedarbejder kommer du til at indgå i samarbejde med museets anden student. Dine primære arbejdsopgaver vil blive at bistå museets videnskabelige personale i løsningen af opgaver i forbindelse med samlingernes dokumentation og formidling, herunder:

  • Besvarelse af faglige forespørgsler om samlingerne
  • Ekspedition af fotobestillinger
  • Koordinering af museets mundtlige formidlingstilbud
  • Omvisninger
  • Administrativt og praktisk ad hoc arbejde

Kvalifikationer

Du studerer kunsthistorie eller har tilsvarende kvalifikationer. Vi foretrækker, at du har et par års studieerfaring. Du forventes at have gode samarbejdsevner og være villig til at deltage i museets alsidige aktiviteter på lige fod med det øvrige personale.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 13 timer ugentligt, fordelt på to arbejdsdage efter aftale. Aflønning sker i henhold til overenskomst. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Yderligere oplysninger

Fås ved henvendelse til museumsinspektør William Gelius, tlf. 33 32 15 32.

Desuden henvises der til museets hjemmeside www.thorvaldsensmuseum.dk

Ansøgningsfrist

Onsdag d. 1. december 2010 kl. 12.00. Ansøgning mærket ”studentermedarbejder” med oplysninger om uddannelse, dokumentation af kvalifikationer m.v. sendes til:

Thorvaldsens Museum

Bertel Thorvaldsens Plads 2

1213 København K.

Eller pr. mail til: thm@nullthorvaldsensmuseum.dk

Skriv et svar