Omviser søges til Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling søger en kunsthistoriestuderende, der kan indgå i museets gruppe af omvisere. Museets omvisere skal kunne formidle det faglige stof levende overfor såvel skoler som voksengrupper.

Det er en forudsætning, at du har gennemført de to første år på kunsthistoriestudiet og endvidere foretrækkes ansøgere, der har kendskab til dansk kunst i det 19. århundrede.

Omvisningerne aflønnes efter de statslige museers takster.

Din ansøgning skal indeholde oplysninger om studieforløb og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at omvise på fremmedsprog (primært svensk, engelsk, tysk).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Anna Schram Vejlby tlf. 35 42 03 36.

Skriftlig ansøgning sendes til Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø eller pr. mail til dhs@nullhirschsprung.dk. Ansøgningen skal være museet i hænde senest fredag d. 22. oktober kl. 14.

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum. Museets ansvarsområde er det 19. århundredes danske kunst. Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle dansk kunst fra det 19. århundrede. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside www.hirschsprung.dk

Skriv et svar