Kunststyrelsen søger studentermedhjælper

Studenter til administration af kunststøtte

Har du lyst til at være en del af Kunststyrelsens studenterkorps? Som student bliver du tilknyttet en af Kunststyrelsens enheder, men skal også løse opgaver på tværs af styrelsen.

Arbejdsopgaver

Vi har brug for et par studenter, der kan hjælpe os med administrative opgaver f.eks. indtastning af oplysninger i vores tilskudssystem, lettere sagsbehandling, webarbejde, arkivering, kopiering og mødeforberedelse. Arbejdstid pr. uge ca. 15 timer.

Vi forestiller os at du

  • har gode skriftlige formuleringsevner
  • er fleksibel, systematisk, robust og selvkørende
  • har lyst og vilje til at arbejde med en række forskellige ofte rutineprægede opgaver i en offentlig forvaltning
  • er uhøjtidelig og har humoristisk sans

Vi tilbyder

Vi tilbyder en afvekslende dagligdag blandt engagerede kolleger, der brænder for kunst, formidling og kulturpolitik i et levende og uhøjtideligt arbejdsfællesskab.

Kunststyrelsen har fokus på medarbejdernes trivsel. Vi har bl.a. flekstid, massageordning, gratis frugt og kaffe, en kantine og en aktiv personaleforening for vores hus, som vi deler med Kulturarvsstyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Kulturministeriets Koncerncenter. Vi har indrettet huset, så det afspejler, at vi har kunsten i centrum.

Kunststyrelsen anvender Windows Officepakke, tilskudssystemet TAS, journaliseringssystemet ScanJour Captia og regnskabssystemet Navision Stat.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for studentermedarbejdere i staten.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 16. maj 2010.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte personalekonsulent Lise Søgaard Sørensen, lisore@nullkunst.dk, tlf. 33 74 45 64.

Alle kvalificerede uanset køn, religion, alder eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kunststyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. Vi arbejder efter et værdigrundlag med kunsten i centrum. Styrelsen har ca. 90 medarbejdere og står for sekretariatsbistanden til Statens Kunstfond og Kunstrådet samt deres udvalg. Kunststyrelsen arbejder desuden med international kulturudveksling.

Skriv et svar