Studerende søges som omvisere/undervisere til Statens Museum for Kunst

På SMK tilbyder vi undervisningsforløb for skoleklasser samt omvisninger for børn og voksne. Det er en del af de mange formidlingstilbud vi har til museets gæster. Lige nu søger vi nye omvisere/undervisere til at varetage omvisninger og undervisningsforløb i museets samlinger og særudstillinger.

Som omviser kan vi blandt andet tilbyde dig:
• Kendskab til museets fantastiske samlinger
• Kurser i omvisningsteknik og læringsmetoder
• Indsigt i museets hverdag og formidling/undervisning
• Mulighed for afprøvning af nye undervisnings- og omvisningsformer
• Mulighed for fleksibilitet i antal arbejdstimer
• Regelmæssige møder (erfaringsudveksling, introduktion til samlingerne/udstillingerne, diskussion af fagligt relevante emner).

Du bliver en del af en kreativ og dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger.

Om dig
Det er en forudsætning for at kunne varetage opgaven som omviser/underviser, at du har en bred viden inden for kunsthistorie. Derfor ser vi gerne, at du har:
• En bachelorgrad i kunsthistorie eller anden relevant baggrund
• Omviser- eller undervisningserfaring
• Mulighed for at omvise på engelsk, svensk og gerne tysk og fransk
• Interesse for ældre kunst
• Interesse for Den kongelige Afstøbningssamling (KAS)

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Ansøgning
Ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og erfaringer skal være museet i hænde senest mandag den 22. marts 2010 kl. 12.00.

Send ansøgningen pr. e-mail til job@nullsmk.dk mærket ”Omviser”. Ansøgningen skal være forsynet med postadresse og være i formatet Word 97 (eller senere Word-versioner) og/eller pdf.

Vi opfodrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte bookingen på telefon 33 74 84 84 tirsdag til fredag kl. 10.00-14.00 eller hos leder af enheden for omvisninger, undervisning og andre aktiviteter for børn og unge Marianne Grymer Bargeman på telefon 33 74 85 41.

Yderligere oplysninger
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 26. marts 2010 og omviserkursus snarest herefter.

Hvis du vil vide mere om museet, så besøg vores hjemmeside: www.smk.dk

Skriv et svar