By & Havn søger studentermedhjælper til byliv

By & Havn søger en studentermedhjælp til afdelingen for byliv. Selskabet arbejder både på den korte og lange bane for at fremme et alsidigt og spændende byliv i Københavns nye bydele langs havnen og i Ørestad. Vi:

  • fungerer som fødselshjælper og inspirerer til gennemførelse af projekter, som kan fremme hverdagslivet i nye og gamle byområder, herunder styrkelse af fritids- og kulturaktiviteter, foreninger, beboernetværk mv.
  • skaber et aktivt og velfungerende netværk blandt professionelle og ikke professionelle aktører, som arbejder aktivt med at skabe byliv i Københavns nye og gamle byområder.
  • udvikler og gennemfører selv projekter, som kan styrke bylivet i de nye bydele.
  • rådgiver om udviklingen af et attraktivt byliv i forbindelse med nye byudviklingsområder.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • fungere som projektmedarbejder på afdelingens opgaver primært i Ørestad
  • koordinere, organisere og gennemføre diverse arrangementer
  • udarbejde projektbeskrivelser og referater m.m.
  • behandle ansøgninger om projekter i udviklingsområderne

 

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse, gerne relateret til byudvikling og byplanlægning. Vi vil bl.a. ligge vægt på, at du er fleksibel i forhold til arbejdstid og har mulighed for at arbejde enkelte weekender.

 

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 20 timer om ugen, men vi er fleksible med, hvornår på ugen timerne placeres. Arbejdsmængden varierer fra periode til periode.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen bedes du kontakte udviklingschef Rikke Faaborg, T: 3376 9925, E: rf@nullbyoghavn.dk.

 

By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

Ansøgningsfristen er den 12. marts kl. 12. Ansøgningen bilagt cv sendes til:  

 

By & Havn

Att. Rikke Faaborg

Nordre Toldbod 7

Postboks 2083

1013 København K

 

eller på mail til rf@nullbyoghavn.dk.

 

 

By & Havn skal på et forretningsmæssigt grundlag udvikle selskabets arealer i Ørestad og Københavns Havn samt forestå havnedriften i Københavns Havn. Den erhvervsmæssige havnedrift varetages via datterselskabet Copenhagen Malmö Port. Selskabets vision er at skabe levende bydele af international klasse, som er attraktive at bo og arbejde i, og som også er spændende at besøge. Læs mere på www.byoghavn.dk.

Skriv et svar