LITTERATUREN PÅ NØRREBRO

PRAKTIK

LITTERATUREN PÅ NØRREBRO

Den litterære scene står stærkt på Nørrebro. Det er måske tilfældigt, måske er det ikke. Vi vil i hvert fald gerne gribe situationen og bygge videre på alt det spændende, der er i gang. Derfor har vi lavet et samarbejde mellem Det poetiske Bureau, Møllegade Boghandel, Underwood Ink, Blågårds Antikvariat og LiteraturHaus. Samarbejdet har fire mål: 1) Fælles fremstød overfor publikum (månedsprogram, hjemmeside?), 2) Arrangementer på kryds og tværs (festival, litterært marked på Blågårds Plads?), 3) Fælles fremstød overfor politikerne (ressourcer, ansøgninger?) og 4) Hjælp til nye initiativer på Nørrebro, som andre sætter i gang (hvad mon det er?).

Til dette samarbejde søger vi praktikanter. Som praktikant er du med til at finde på noget nyt, med til at lave store ting for små penge, med til at tage det kedelige arbejde før og efter, foran og bagved linierne. Du kommer i praktik, har dit skrivebord og din praktikvært et af de fem steder, der deltager i samarbejdet. 2/3 af din tid er du med til at drive dét sted. Den sidste tredjedel er helliget de fælles initiativer, hvor du arbejder sammen med de praktikanter, der sidder de andre steder. Det lyder måske lidt adskilt, men vi skal nok få det hele til at gå op i en højere enhed. På Nørrebro.

Hvis du vil være med, skal du bare sende en mail til info@nullliteraturhaus.dk. Så indkalder vi dig til en samtale (første runde 24/2, anden runde 25/2, tredje runde ?), så vi kan få de vilkår og perioder, der gælder for din praktikordning, dine og vores ønsker til at passe sammen. Hvis du har spørgsmål ringer du bare til Paul Opstrup i LiteraturHaus på telefon 28 44 01 04

Skriv et svar