“De Røde Enge” i Dagmar, Mandag d. 19/10 Kl. 18.30

Se Poul Reichhardt få knust fingrene, når han i rollen som modstandsmand sætter livet og kærligheden på spil for Danmarks frihed. Det er en velskruet, stærk og autentisk beretning om modstandskampen.

Filmen er desuden lidt af et tidsbillede – den er lavet af Bodil Ipsen og Lau Lauritsen Jr. i 1945. Det er den sort/hvide, 35 mm originalkopi, der sættes i maskinen. Det er ikke hver dag, man får sådan en klassiker at se på det store lærred – og så i Dagmars store, varme, røde sal 1.

Det var også i denne sal, at tyskerne under krigen forlystede sig med deres piger, pistoler og propagandafilm. Biografens hyper moderne hundehotel – blev brugt som torturkammer!

“De Røde Enge” introduceres af en frihedskæmper fra BOPA-gruppen, der i det besatte Dagmar fik sit livs omgang tæsk som svar på hans talrige bombe-sabotager.

Det er nu, mandag aften. Kl. 18.30. Dagmar Teatret, Jernbanegade 2.

Billetterne koster 75 kr. og kan erhverves direkte i biffen, på kino.dk eller på tlf. 70 13 12 11

Skriv et svar