Gratis fest i Diamanten – VERDEN FOR EVIGT!

Tag dine venner, din læsemakker eller din tutorgruppe i hånden og kom og oplev Den Sorte Diamant, som du aldrig har set den før!

 

Live-musik i det tårnhøje atrium, visuals på de bølgende vægge og liggestole på balkonerne – Diamanten bliver svær at genkende, når dry martini-baren åbner og alverdens musikalske strømninger lukkes ind.

 

Den Sorte Diamant forvandler sig for en aften til en kosmopolitisk natklub-lounge og fyldes med musik, visuals, lyrik fra samlingerne og videokunst fra Det Nationale Fotomuseum, når Det Kongelige Bibliotek slår dørene op for semesterstartsfest for Københavns studerende – Verden for evigt!

 

Fredag 4/9 kl. 20-24 – Den Sorte Diamant – gratis adgang – halv pris på øl, bobler og dry martini-cocktails kl. 20-21

 

Læs mere på www.studentsonly.dk


MUSIK
Fagget Fairys (live)
Fuzzy (live)
Master Fatman (dj)
Bjørn Svin
Erdogan Trio (balkantrio)

ORD
Thomas Levin (skuespiller)
Gordon Inc. (digter)

SOLISTOPTRÆDENER PÅ HAVNEFRONTEN
Simona (percussion)
Aida Nadeem (vokal)

Download flyer

Skriv et svar