Studiejob: Label Manager, Pladeselskabet ILK

Pladeselskabet ILK søger ny label manager fra d. 14. april 2009.

ILK har eksisteret siden 2002, og har med et bagkatalog på ca 50 udgivelser med danske og internationale kunstnere etableret sig som et af de førende labels indenfor jazz, elektronisk og eksperimenterende musik.

Vi søger en udadvendt og ansvarsbevidst person som kan arbejde selvstændigt samt kunne indgå i et team.

Som label manager bliver du fixpunktet i kontaktfladen mellem ILK og vores internationale netværk. Du vil få indblik i de mere eksperimenterende lag af den danske og internationale musikscene, og gennem arbejdet blive en del af et spændende kollektiv af 19 kunstnere, som alle komponerer ny musik, udgiver plader og spiller koncerter.

Jobbet som label manager omfatter følgende områder:
– Kontakt til ILKs internationale distributions- og pressenetværk, herunder aflevering og udsending af plader til aftagerne i distributionsleddet.
– Oprettelse og administration af nye udgivelser, både fysisk (CD/vinyl) og på de førende digitale platforme (iTunes etc.).
– Udsending af pressemateriale for nye udgivelser.
– Løbende kontakt til pladeselskabets artister og forretningsudvalg gennem bl.a. møder og emails.
– Opsøgende pr-arbejde i et internationalt perspektiv.
– Administration og lagerføring af ILKs bagkatalog, herunder regnskab samt løbende sekretærarbejde.

Du skal kunne formulere dig skriftligt på dansk og engelsk, have egen computer, og herudover vil kendskab til programmer som excel, word, photoshop og evt. indesign være en fordel.

Omfang: ca. 12 timer om ugen fordelt på to hverdage efter aftale. Løn: 120 kr i timen.

Der vil herudover være mulighed for midlertidige udvidelser af timetallet via individuel promotionarbejde for de enkelte artister.

Send dit CV og en motiveret ansøgning på max én A4-side med max 3 bilag inkl CV til ilk@nullilkmusic.com senest d. 23.3.

Hvis det bliver aktuelt vil du herefter blive indkaldt til samtale.

Skriv et svar