Invitation til udstillingsåbning 13. feb. 09 kl 17

Den 13. februar 2009 kl 17.00 indvies Københavns nye offentlige udstillingssted i tunnelen under Dronning Louises Bro.

Til åbningen af UDSTILLING I UNDERETAGEN byder vi på en øl, filmfremvisning, musik og varme ved bålet.

Kig forbi og oplev 4 kunstneres værker, som er skabt specielt til tunnelens udstillingsrum.

Hvad er UNDERVEJS?

UNDERVEJS er et nyt offentligt kultur – og udstillingssted der, som et overdækket offentligt rum, befinder sig i tunnelen under Dronning Louises Bro. UNDERVEJS indeholder et 27,5 meter langt udstillingsrum, der strækker sig langs hele den ene side af tunnelen. Med sin beliggenhed midt i byen fungerer UNDERVEJS som en inspirerende sprække i byen, der den kommende tid vil huse en række kulturelle og kunstneriske aktiviteter mellem indre by og brokvartererne.

Hvad kan UNDERVEJS?

UNDERVEJS skal give byens brugere nye og overraskende oplevelser på deres vej igennem byen og danne ramme om mange forskellige kulturelle aktiviteter: koncerter, workshops,foredrag, filmfremvisning etc.

Det er målet, at UNDERVEJS, som kultursted i det offentlige rum, åbner op for, at personer med lyst og initiativ kan være med til at påvirke og bidrage til indholdet i UNDERVEJS.

Læs mere på: http://undervejs.com

Skriv et svar