Endnu pladser på Berlin-tur – ny deadline 6. februar!

Der er endnu pladser – skynd jer! Tilmelding til Berlin-ekskursion for IKK marts 2009

Institutets teaterforening D.O.T. inviterer studerende fra alle fag og årgange til næste års studietur til Berlin. Efter informationsmødet d. 12.12.08, sender vi nu den endelige invitation og tilmelding ud. Studieturen er planlagt til at finde sted tors. d. 5. – man. d. 9. marts 2009.

På vores storinstitut savner vi fælles institutionelle og faglige oplevelser, der kan styrke dialogen på tværs af fagene og bidrage til identitetsdannelse. Derfor har D.O.T. taget initiativ til denne tur.
Turen vil give mulighed for at:
· stifte bekendtskab med et tysk søsterfags virke (hvad enten det er Musik, Kunsthistorie,
Visuel kultur, Litteraturvidenskab, Moderne Kultur, Dans og Teater & Performancestudier)
· etablere kontakter og bane vej for udvekslinger af studerende
· møde udøvende kunstnere for at få indblik i disses arbejde og vilkår i Berlin
· samt, selvfølgelig, at opleve tysk teater og performativ kunst.
Turpakken og prisen vil inkludere
· busrejse t/r København-Berlin (500 kr.)
· 4 overnatninger på hostel (ca. 5 pers. pr. værelse, 115 kr. pr. nat)
· besøg på de forskellige fag på Freie Universität
· kunstnermøde med Cecilie Smith og Camilla Graff Junior
· 3-4 teaterforestillinger, koncerter, udstillinger og andre performative events (340 kr.)
Alt dette vil du dermed få til den samlede pris à 1300 kr.

Tilmeldingsfrist er d. 6. februar 2009.

Tilmelding vil ske, når du sender et par linier, hvor du formulerer dit ønske og formål for deltagelse, til D.O.T.s mail: det_omvendte_teater@nullyahoo.dk samt indbetaler ovenstående beløb på D.O.T.s konto: Spar Nord, reg.nr.: 9385 / Kontonr.: 4569568310

For yderligere spørgsmål, så skriv ligeledes gerne til D.O.T.’s mail.
På vegne af teaterforeningen D.O.T.,
med venlig hilsen,
Maria Holst Andersen og Kim Skjoldager-Nielsen

Her tænker du på “Endnu pladser på Berlin-tur – ny deadline 6. februar!”

Skriv et svar