PRAKTIK I DR – Spam, Pigerne mod drengene eller Pirat Tv/Skum

Hvert halve år tilbyder Danmarks Radio praktikantpladser a 4 – 6 måneder. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af deres studieforløb. Vi beder dig om at stile din ansøgning mod et eller flere af følgende redaktioner:SPAM er DR 1’s ungdomsprogram om Internettet. I 2008 er SPAM f.eks. gået tæt på fildeling, hacking, professionelle computerspillere og sociale websteder som Facebook og MySpace. Samtidig med at vi vil gøre seeren klogere, holder vi os ikke for fine til at underholde med rigelige mængde af nettets groteske og grinagtige vraggods. Vi er med andre ord både kritiske og begejstrede i vores tilgang til nettet. Vi tilbyder en praktikplads i en redaktion der arbejder med research og casting af studiegæster. Du vil også blive introduceret til produktion af indslag og de øvrige arbejdsgange i det at lave et Tv-program.

Skriv et svar