Undervisere til Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum

Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum søger to kollegaer, der kan indgå i et team af undervisere. Arbejdet vil primært bestå af undervisning og booking, men man vil også kunne bliver tilknyttet andre formidlingsprojekter afhængig af erfaring og interesse.

Vores undervisningsaktiviteter er meget alsidige, og vi inddrager forskellige undervisningsmetoder som f.eks. fortælling, skriveøvelser og skitsetegning i vores forløb. Vi har et særligt fokus på inddragelse af digitale medier, og det er derfor en forudsætning, at ansøgeren har lyst til at undervise inden for dette felt.

Medarbejderne i Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum har uddannelsesmæssig baggrund fra universitetet, kunstakademiet og lærerseminariet, da vi ser det som en fordel, at vi arbejder ud fra forskellige tilgange til formidlingsarbejdet – det afføder inspiration og gode ideer. Til de opslåede stillinger søger vi to studerende, der har interesse for og indsigt i kunst og formidling til børn, unge og voksne.

De ledige arbejdsdage er tirsdag og fredag eller torsdag og fredag. Man får to faste arbejdsdage ugentligt, tilsammen 7,5 timer. Der må i perioder påregnes arbejdstid ud over dette. Ansættelsesstart tirsdag d. 23. september 2008.

Hvis stillingsbeskrivelsen har vagt din interesse så send en kortfattet ansøgning til Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum så vi har den senest tirsdag d. 9. september kl. 12.00 2008. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.

Ansøgningen sendes til:
Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K.
Att: Skoletjenesten

Skriv et svar