Fagrådsmøde på litteraturvidenskab og moderne kultur mandag d. 18.2. kl. 15

Kære studerende på litteraturvidenskab og moderne kultur.

Fra efteråret 2008 træder der nye kandidatstudieordninger i kraft. De er netop – i ikke helt færdig form – blevet sendt til gennemsyn hos fakultetet, efter at et udvalg, bestående af studerende og undervisere, har arbejdet på dem gennem efteråret.

Alle studerende på afdelingen er meget velkomne til fagrådsmøde mandag d. 18. februar klokken 15.00 i caféen, hvor der vil blive mulighed for at høre nærmere om ændringerne.

Der vil være en repræsentant for underviserne til stede for at fortælle om de faglige overvejelser, der har ligget til grund for de nye ordninger. Kom og vis, at I er interesserede i at være med til at forme den fremtidige uddannelsesprofil på stedet.

Udkastene til studieordninger ser sådan ud:

Litteraturvidenskabskandidat 2008 | Moderne kulturkandidat 2008

Med venlig hilsen
Morten og Kizaja

Skriv et svar