Skuespillersskole søger PR-ansvarlig

Hej kulturstuderende!
– Skjul citeret tekst –

Brænder du for PR og teater og vil du prøve kræfter med den professionelle branche? Så er det her måske noget for dig…

3.året på skuespillerskolen Ophelia (www.ophelias.dk) er netop begyndt på deres produktionsår og skal i løbet af året lave 4 forestillinger instrueret af bl.a. Lars Mikkelsen og Thomas Magnussen. I den forbindelse søger vi en PR-ansvarlig, som kan stå for at at markedsføre forestillingerne og de 9 snart færdiguddannede skuespillere. Det er primært op til dig selv at definere jobbet, og jo mere kreativ du kan være med Facebook, youtube, pressemeddelelser mm, des bedre, så længe det er lækkert og professionelt:-)

Jobbet er desværre ulønnet, men vi kan sørge for fin anbefaling til, når du skal arbejde videre i den kulturjournalistiske verden og du vil få alle muligheder for at prøve din teori af i praksis, og du vil få lov at se en masse teater. Der vil desuden være rigeligt med tid til at have andet arbejde ved siden af.

Vi forventer af dig, at du har masser af gode idéer til markedsføring, er kreativ og god til at skrive. Og så er det kun et plus, hvis du har kendskab til branchen.

Hvis du er interesseret, må du meget gerne sende en ansøgning, CV og noget du tidligere har skrevet til elevrepræsentant Heidi på kontakt@nullheidikeller.dk. Senest d. 14 september.

Vi håber at høre fra en masse seje kulturformidlere!

Mange hilsner,

3.året på Ophelia