Praktikant til Bremen Teater og Hotel Cecil

Drømmer du om at arbejde med kommunikation inden for kulturbranchen, og kunne du tænke dig at blive en del af to venues, der præsenterer alt fra TEDx-talks og Troldspejlet til Jonatan Spang, Hans Philip og metal-koncerter?

Så er det måske noget for dig at komme i praktik på Bremen Teater og Hotel Cecil, hvor vi laver mere end 600 arrangementer om året – koncerter, foredrag, comedy-shows og meget andet.

BUSTER søger frivillige til årets bedste film- og mediefestival for børn og unge

Vil du være med til at skabe uforglemmelige oplevelser på årets bedste film- og mediefestival for børn og unge – så bliv frivillig på BUSTER 2019.

Festivalen søger frivillige til bl.a. eventafvikling, workshop- og undervisningsstøtte, værtskab, foto, video og meget mere. Læs mere i linket herunder og vær med til at sætte dit aftryk på film- og medieoplevelser for både børn, unge og barnlige sjæle. Tilmeldingen er åben NU.

https://www.buster.dk/news/bliv-frivillig-pa-buster-2019

Event- og Kommunikationspraktikant Til NOWHERELAND – en kunstfestival for børn 2019

NOWHERELAND søger en event- og kommunikationspraktikant til at assistere med kommunikationen og koordinering i forbindelse med afviklingen af NOWHERELAND – en kunstfestival for børn i september 2019. Praktikopholdet har en varighed på 1 – 1 ½ måned med start fra d. 15. august (om muligt fra d. 1. august) og der er er mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden efter dine ønsker og evt. studieordningsrammer. Arbejdsstedet er KPH-Projects på Enghavevej 80, 2450 København SV. Praktikken er ulønnet.

Copenhagen Film Festivals søger praktikanter til frivilligkoordinering og videoproduktion på BUSTER

Vil du være med til at stable Danmarks største film- og mediefestival for børn og unge på benene og få dig en oplevelse for livet? Så er det måske dig, vi skal byde velkommen som det nyeste medlem af festival-familien til efteråret.

BUSTER genopstår som selvstændig film- og mediefestival dette efterår, med store ambitioner om at levere de allerbedste kvalitetsoplevelser for børn, unge og barnlige sjæle. Til den opgave søger vi netop nu praktikanter til frivilligkoordinering og videoproduktion.

Som praktikant på BUSTER får du sat skub i din videre karriere og et unikt indblik i kultur- og filmbranchen. Du får praktisk erfaring inden for en lang række områder afhængig af afdeling og mulighed for at sætte dit helt eget præg på festivalen. Vi lover at du får masser af ansvar og udfordringer og ikke mindst en social og dynamisk arbejdsplads i nye lokaler i Kødbyen, hvor der er højt til loftet, plads til skøre ideer og et stærkt socialt sammenhold på tværs af hele festivalholdet.

Praktikperioden løber d. 1. august -31. oktober 2019. Ansøgningsfrist er d. 19. juni.

LÆS OG ANSØG HER

Bliv praktikant i Ungdomsbyen til efteråret 2019!

Kunne du tænke dig at arbejde med sociale medier og videoproduktion og være med til at udvikle ideer og kreative løsninger på kommunikative problemstillinger? Interesserer du dig for FN’s 17 verdensmål, unges demokratiske medborgerskab og uddannelsesvalg?

Så er du måske vores nye kommunikationspraktikant!

Vi søger lige nu en praktikant med start fra midt august til udgangen af december 2019. (Ansøgningsfrist er d. 20. maj).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs opslaget her: https://bit.ly/2GsI3W4

PRAKTIK I KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN PÅ DET DANSKE FILMINSTITUT

Brænder du for at arbejde med kommunikation og formidling? Og vil du gerne have indblik i dansk film? Så er det måske noget for dig at komme i praktik på Det Danske Filminstitut. 

Kommunikationsafdelingen på Filminstituttet søger praktikant for perioden august-december 2019. Afdelingen har ansvar for Filminstituttets eksterne kommunikation – blandt andet via hjemmesiden dfi.dk, der har mere end 100.000 unikke besøgende hver måned.

Se hele opslaget her:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=122276&MediaId=5&fbclid=IwAR2pMLCh_HBsShMQS-P4Wy1wBDcUhm8vQxCI6HFlmQ_liVXuDTE8n3j6qgY

Universitetspraktikant søges til kunst- og kulturbureau i efteråret 2019

Creator Projects ambition er, at skabe nytænkende kunstprojekter i Danmark og udlandet. Vi arbejder internationalt med kunst som en ressource gennem tætte samarbejder med kunstnere, offentlige instanser, institutioner, virksomheder og private aktører.

Vi søger én praktikant til Creator Projects og én praktikant til vores forlagsvirksomhed Roulette Russe. Vi kan tilbyde et 3-6 måneders praktikophold, hvor du vil få en grundig forståelse af arbejdet med samtidskunst i den danske og internationale kunstbranche samt praktisk erfaring med alle led af kunst- og kulturprojekter, lige fra indledende kuratorisk idé til afvikling.

OBS: Forlænget ansøgningsfrist til 8. maj.