Varm og vild live musik i den gamle slagtehal 5e!

Det uafhængige pladeselskab ILK Music præsenterer ikke mindre end 14 vilde acts under Vinter Jazz Festivalen i København i de første 3 weekender af februar!

Efter succesen fra sommerens jazzfestival hvor flere internationale medier skamroste den lille scene i Kødbyen gentager ILK Music nu succesen! Den gamle slagtehal 5e kommer til at vibrere i intime, underfundige og fantastiske musikalske eksperimenter i vintermørket. Der er 2 eller 3 koncerter hver aften og uanset hvilken koncert man vælger, kan man være sikker på at få en varm og intens oplevelse. Koncerterne koster en 50’er.

Kurts Diner serverer dagens hot-pot hver aften og baren er åben fra kl.19.

 

PRAKTISK INFO:

Adresse: Slagtehusgade 5e, København V. Ind gennem lågen (hvis der er låst, så vent blot til du bliver hentet) derefter lige frem, og til venstre ved den store eg.

Tid: Fredag og Lørdag – de 3 første uger af februar. Koncerterne starter kl.20. Lågen åbner kl.19.

OBS: Kun Kontanter!

Mere info:

Music: www.ilkmusic.com

Festival: www.jazz.dk

Venue: www.5e.dk

Event: www.facebook.com

Go get some ILK!

 

Arrangementer i Nikolaj Kunsthal i forbindelse med udstillingen SPACE INVADERS

SpilBar 8.0: It’s Real
Torsdag d. 26 januar kl. 17-19
Nedre galleri, entré: gratis

Til Spilbar 8 spørger vi ind til en række danske og hollandske kunstnere og spiludvikleres bedste spiloplevelse – enten én konkret oplevelse, de har haft, eller den de drømmer om.

Spilbar er en tilbagevendende event på initiativ af Kristine Ploug fra DADIU og Thomas Vigild fra Dansk Spilråd. Til spilbar kan alle inden for computerspilindustrien mødes og udveksle erfaringer.

Program:
17.00: Velkomst
17.05: “My favourite gaming moment.” Talks af Bojan Endrovski, Søren Lundgaard, Christian Fonnesbech, Marieke Verbiesen, Walter Langelaar, Rami Ismail and Jan Willen Nijman, and Nils Deneken
18.00: Pause
18.30: Debat – moderator Thomas Vigild
19.00: Snak og øl sponsoreret af Den Hollandske Ambassade.

Mere info på http://english.dadiu.dk/invitation-spilbar-its-real

 

Game Open
Dutch New Media Production, lørdag 28. januar kl. 14-16
Tårnrummet, entré: 20 kr

To af kunstnere på Space Invaders fortæller om aktuelle hollandske initiativer inden for kunst og nye teknologier. Marieke Verbiesen fortæller om det hollandske kulturministeriums banebrydende Gamefonds, som i en årrække har støttet projekter på grænsen mellem kunst og computerspil. Walter Langelaar fortæller om WORM i Rotterdam, som ud fra en DIY-filosofi og open source-tankegang producerer installationer, video, performances, koncerter, workshops, webprojekter mv.

Se www.gamefonds.nl og www.worm.org.

Nye gallerister søges. Vil du være en del af Studenternes Galleri?

Kære studerende ved Københavns Universitet.

I har muligvis allerede stiftet bekendtskab med Studenternes Galleri, der har til huse på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og i vinter arrangerede en udstilling i samarbejde med Studenterhuset. Studenternes Galleri udstiller kunst skabt af studerende ved Københavns Universitet. Galleriet har siden september 2009 haft 5 udstillinger arrangeret og kurateret af Ida Oline Frandsen, Laura Kirstine Albeck, Asta Meldahl Lynge og Andreas Mandrup og fra 2011 af Anita Hvonbech Pedersen, Pia Wullf, Mille Højerslev Nielsen og Ditlev Gert Grønning Andersen.

Det er nu blevet tid til et generationsskifte blandt arrangørerne, og vi søger 2 engagerede studerende, der ønsker erfaring med bl.a. kuratering, kunstformidling og galleridrift. Du må gerne have erfaring med webdesign, kuratering, formidling og eventplanning, men det er nødvendigvis ikke et krav.

Har du lyst til at være en del af Studenternes Galleri og forme dets udvikling de næste år, eller har du yderligere spørgsmål så skriv til studenternesgalleri@nullhum.ku.dk.

Kærlig hilsen

Anita, Pia, Mille og Ditlev

SEMINAR OM KROP, KUNST OG KATEGORISERING I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING TORSDAG D. 26. JANUAR KL. 18.30-20.30

I anledning af Mette Winckelmanns soloudstilling We Have A Body ønsker Den Frie Udstillingsbygning, at invitere vore besøgende til et debatorienteret seminar. Udstillingen genfortolker forestillinger om kroppen gennem konsekvente undersøgelser af kategoriseringer i maleri, installation og objekt. Med afsæt i udstillingens udforskning af abstraktioner og traditioner ønsker seminaret at reflektere over de normative kategorier, som vores kunstsyn influeres af. Hvordan forholder vi os eksempelvis til begreber som autonomi og historie i forhold til anatomi og social adfærd? Hersker der en blindhed i forhold til de normer, der ligger indlejret i blikket på kunsten? Kroppen er udstillingens omdrejningspunkt og fungerer som en katalysator for betragtninger over tilhørsforhold både i de konkrete værker og i forestillinger som kommentarer til tradition, frigørelse og stereotypicering. Den Frie Udstillingsbygning har inviteret en række teoretikere, kulturaktører og kunstnere til at dele deres viden, reflektere over udstillingen samt give faglige perspektiver på emner som krop og køn i forhold til normativitet identitetsdannelse, rum og æstetik.

Mød blandt andre: Professor, cand.mag., dr.phil. og viceinstitutleder Bente Rosenbeck: Om seksualitets- og ægteskabshistorie, kønsforskning og forhold mellem krop og køn. Ph.d., lektor, mag.art. og forfatter Dag Heede: Om forbindelser mellem køn, seksualitet og identitet i kulturelle medier. Museumsinspektør, forsker og cand. mag. i kunst -og litteraturhistorie Birgitte Anderberg: Om kønsperspektiver i moderniteten – med fokus på det museale perspektiv. Cand. Phil., psykoanalytiker og skribent Tine Byrckel: Om udstillingskritik og kønsdebat.
Redaktør og Cand. Mag. Matthias Hvass Borello fra kunsten.nu er moderator ved seminaret.

Vi glæder os til at se jer.

Deltagelse koster almindelig entré og tilmelding er ikke påkrævet.

FREDAGSBAR I DET RØDE RUM, SKUESPILHUSET

Så holder DRR fredagsbar igen! Det sker på FREDAG DEN 27. FEBRUAR I SKUESPILHUSETS FOYER FRA KLOKKEN CA. 21.30.

Efter SONETTER på er den runde bar i foyeren åben, og Kristian Jørgensen hygger om skuespillere og publikum med sprøde hyggepianisttoner.

Kom og mød skuespillerne fra Det Røde Rum og nyd vinterudsigten over havnen.

Gratis adgang for alle – med eller uden billet til aftenens forestilling.

Vel mødt!

Kh

DRR

www.facebook.com/det.roede.rum

 

 

 

Institut for Kunst-og Kulturvidenskab søger to studentermedhjælpere

Begge stillinger er forankret i IKKs biblioteker men indebærer også en del opgaver uden for bibliotekerne.
Den primære opgave i begge stillinger indebærer opsætning, oprydning, elementær publikumsbetjening,
mindre katalogiseringsopgaver og øvrige forefaldende opgaver med relation til IKKs biblioteker.
Sekundært indgår også oprydning på gange, i mødelokaler og i kopirum i de samlede opgaver.

Se opslaget her.

CAKI søger studentermedhjælper til kommunikation og formidling

 

CAKI Center for Anvendt Kunstnerisk Information søger studentermedhjælper fra primo marts 2012.

 
CAKI arbejder med kunstnerisk innovation og entreprenørskab for studerende og undervisere ved Kulturministeriets uddannelser, arkitekt, design-, og  konservatoruddannelserne, samt udvalgte kunstneriske erhvervsuddannelser. CAKI har tilsvarende fokus på tværfaglige samarbejdsprojekter og administrerer en mindre pulje penge til kunstneriske projekter på tværs af uddannelserne.

 
Om stillingen
Du vil primært komme til at arbejde med kommunikation og formidling for CAKI. Du har mulighed for at igangsætte nye initiativer og bistå i afviklingen af diverse aktiviteter under CAKI. Alle opgaver løses i dialog med CAKIs koordinator.

 

Stillingen er 15 timer om ugen og aflønnes efter organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og Itmedarbejdere (HK). Ansættelser sker ved Rytmisk Musikkonservatorium, som CAKI administrativt hører under.

 

Kvalifikationer
Du skal være kreativ og må gerne have erfaring med kommunikationsprojekter, være en dygtig skriftlig formidler og kyndig i elektroniske medier. Herunder er det en fordel, hvis du har erfaring i:

  • Photoshop og gerne de øvrige Adobe programmer
  • CMS systemer (Joomla)
  • Du skal have flair for opsøgende og undersøgende arbejde, og du må gerne interessere dig for kunst og kultur.

 

Ansøgningen
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation samt kopi af eventuelle eksamensbeviser sendes til CAKI, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K, så vi har modtaget den senest tirsdag den 7. februar 2012, kl. 12.00. Samme tidsfrist gælder elektroniske ansøgninger der sendes til caki@nullcaki.dk.

 

Samtaler afholdes fredag den 10. februar 2012.

 
For flere informationer om CAKI: www.caki.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Pernille Skov, CAKI på tlf. 32 68 61 84 eller email pernille@nullcaki.dk.

 
Rytmisk Musikkonservatorium såvel som CAKI betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold til at søge den ledige stilling.

Genopslag: Athelas New Music Festival søger praktikant til festivalsekretariatet

Brænder du for kultur og er interesseret i hvordan den formidles i en festivalsammenhæng? Savner du hands-on erfaring med organisation og afvikling?

 

Athelas New Music Festival tilbyder et praktikophold I forbindelse med forberedelse og afvikling festivalen, som løber af stablen fra d. 18. -27. maj.  Praktikopholdet er meritgivende i forhold til en videregående uddannelse.

 

Athelas New Music Festival er Danmarks største festival for samtidsmusik, og holder for tredje år i træk til på Republique.

Festivalen inviterer de bedste kunstnere og ensembler indenfor ny musik fra ind-og udland, som i 2012 samles om et program, der hylder nutidige danske og franske kunstnere. Derudover arbejder festivalen bredt sammen på tværs af kunstarterne og skaber produktioner med partnere som Dansk Danseteater, Dansehallerne og Hotel Pro Forma.

I løbet af 10 dage vil der blive afviklet over 25 koncerter og andre arrangementer på teatrets lille scene og festivalcafeen.

 

Hvis du kunne tænke dig at være del af et miljø, der sætter formidling og præsentation af kunst, der er nyskabende, eksperimenterer og er nørdet, og som udfordrer musik i tværkunstneriske værker, er du hos Athelas New Music Festival kommet til det rette sted.

 

På baggrund af dine kompetencer og ønsker tilrettelægger vi dine arbejdsopgaver, hvor du  eksempelvis kan komme til at stå for at:

–        skrive pressemateriale og programtekster, der er fængende, inkluderende og brugbare

–        opdatere webmedier løbende og med sans for den gode historie.

–        holde kontakt til internationale kunstnere og presse og få dem til at føle sig velkomne.

–        arbejde med rekruttering af frivillige og få afviklingen af festivalen til at glide.

–        have kontakt til publikum, så det er velinformeret og får en god oplevelse hele vejen rundt.

 

Vi er et dedikeret hold og du skal på lige fod med resten af sekretariatet have mod på at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Samtidigt sparrer vi på kryds og tværs, så du kommer aldrig til at stå alene.

 

Som udgangspunkt kan vi tilbyde en tre måneders fuldtidspraktik fra 1. marts til 31. maj, men vi kan evt. tale om at forlænge eller forkorte perioden.

Stillingen er ulønnet.

Får spørgsmål kontakt festivalproducent Anne Sophie Gertz på tlf. 30 49 79 78 eller sophie@nullanmf.dk.

Send din ansøgning og CV til sophie@nullanmf.dk . Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!