Ansøgningen, Jobsamtalen og cheferne

DJ holder endnu en dagsession på KUA! Denne gang inviterer vi cheferne til at fortælle hvordan de oplever det at søge efter og besætte en studentermedarbejderstilling. Så hvis du har oplevet at få et afslag på en studiejob eller bare kunne tænke dig at blive lidt klogere på hvordan du formidler dine kompetencer i en ansøgning eller til en samtale, så kig forbi d. 22. februar kl. 15-16.30 i lokale 27.0.47. Efter arrangementet er der en sandwich og tid til at tage en snak med vores oplægsholdere.

Du kan for eksempel møde Morten Lintrup, der er direktør i Another Communication og tidligere partner i PrimeTime.

Se mere på facebook http://www.facebook.com/events/486827091353584/ eller tilmeld dig på http://www.conferencemanager.dk/kua22022012 .

Du er velkommen til at skrive en mail til mig på mah@nulljournalistforbundet.dk hvis du har spørgsmål!

Arrangementet er for både medlemmer og ikke-medlemmer og der vil være sandwich og kaffe i forbindelse med arrangementet.

De venligste hilsener
Maja

Stjernestunder på Folkeuniversitetet

1143_Supernova

Det Kongelige Bibliotek og Folkeuniversitetet i København afholder i foråret en række engangsarrangementer – såkaldte stjernestunder.

D. 16. maj kan du f.eks. høre om den kulturradikale Georg Brandes. Arrangementet vil fremhæve Brandes’ oplysningsprojekt ud fra hans bøger om Holberg og Voltaire, og underviser Olaf Harsløf vil desuden trække den kulturradikale linje over  Poul Henningsen og Johan Fjord Jensen til vore dages brandesianske aktører. Det koster 100 kr. at deltage. Begrænset antal pladser.

I marts kan du høre “Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan”. Professor Mikkel Vedby Rasmussen stiller spørgsmålet om, hvad målet egentlig var med krigen, og om målet blev nået? Hvad er fremtiden for Afghanistan, og hvad er fremtiden for det danske forsvar? Få svar på det og meget andet d. 18. marts 17.15-19. Det koster 100 kr. at deltage.

Omvisere søges

KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger 2 nye studentermedhjælpere til at indgå i museets omviserteam.

Stillingen består i varetagelse af omvisninger primært for museets voksne publikum, så som kunstforeninger samt større og mindre grupper i private sammenhænge tillige med offentlige omvisninger på søndage. Muligvis vil der forekomme omvisninger for børn og unge. Skoletjenesten på KØS tilbyder dialogbaserede undervisningsforløb i skiftende udstillinger med mulighed for værkstedsarbejde i museets billedværksted.

KØS Museum for kunst i det offentlige rum er landets eneste specialmuseum, der indsamler, udstiller og forsker i skitser, modeller og andre forarbejder til kunsten i det offentlige rum. Museet arrangerer 2-3 større særudstillinger om året. Derudover er der mere eller mindre permanente udstillinger af værker fra museets egen samling, der rummer ca. 15.000 værker. Særligt populær er museets udstilling af Bjørn Nørgaards forarbejder til gobelinerne, der skildrer 1000 års danmarkshistorie og kunsthistorie. Museets skiftende udstillinger giver et enestående indblik i de særlige processer og problemer, der knytter sig til at skabe kunst i det offentlige rum.

Vi forestiller os, at du er studerende og gerne med en bachelor i kunsthistorie eller med anden relevant baggrund. Det er en fordel, at du interesserer dig for kunst i en offentlig kontekst og kan se potentialer i formidlingen af de kunstneriske processer og problemstillinger, der knytter sig til området. Både ansøgere uden og med omvisererfaring vil tages i betragtning.

De to ledige stillinger er på tilkaldebasis, og vi forventer derfor, at du er fleksibel, da de bestilte omvisninger kan ligge på hverdage såvel som i weekenden.

Private såvel som offentlige omvisninger aflønnes med henholdsvis 500,- og 600,- kr. afhængigt af tidspunktet. Omvisninger på engelsk eller andet fremmedsprog aflønnes med 700,- kr.

Har du lyst til at arbejde med kunstformidling til et bredt publikum i et kreativt miljø og har du mod på at sætte dig ind i nye stofområder, så send en kortfattet ansøgning med cv og kontaktoplysninger hurtigst muligt til: sdl@nullkoes.dk

ANSØGNINGSFRIST: Fredag d. 1. marts 2013, kl. 16.00.

For yderligere information tjek www.koes.dk eller ring til leder af KØS Skoletjeneste, Sissel Dreiøe Langkilde på 56 67 60 31.

KØS logo

Klub LOCO indleder deres Vinterjazz program med tre ILK-bands på Kulturhuset Islands Brygge!

Travelling Tribes og Eggs Laid By Tigers har begge for nyligt udgivet fremragende debutalbummer, og Twelve Sisters er den imødesete debut fra Elena Setién.

Torsdag d. 14. Februar. Kulturhus Islands Brygge. Alle tre koncerter koster kun 80 kr. Billetter købes i døren!

PROGRAM:

Kl. 20:30
Twelve Sisters – Elena Setiéns solodebut

Elena Setien, spansk sangerinde bosat i Danmark siden 2002, er mest kendt fra duoen Little Red Suitcase. Duoen har siden 2007 skabt sig et navn i jazzmiljøet både herhjemme og i udlandet og høstet nomineringer, præmieringer og fine anmeldelser fra Danish Music Awards, Kunststyrelsen og The New York City Jazz Record. Nu går Elena solo med et album, langt væk fra jazzen og improvisationen. Her fortæller hun hvad pladen handler om:

Twelve Sisters er en lyrisk fabulerende fantasi brygget på halvsande historier, helstøbte skrøner og hårde sandheder fra min spanske famile. Der var nogle der søgte lykken på Cuba, andre i Mexico. Nogle blev det samme sted hele livet, blev næsten 100, mens andre døde unge. Twelve Sisters handler om at se på et 100 år gammelt familiefoto og genkende noget af sig selv i en gammel tantes faste blik, en lille drengs korslagte arme eller en fjern kusines lille smil. Som et stykke ukrudt det skyder op på det samme sted, dukker de samme menneskers karaktertræk og særheder op på tværs af generationer og lever videre igennem os.

Elena Setien, sang og klaver
Andreas Fuglebæk, guitar
Peter Bruun, trommer
Jonas Westergaard, bas

———————//————————-

Kl. 22
Travelling Tribes – Lofi-stammehyl, transistortrommer, naturkraft og ekkomaskiner.

Travelling Tribes bringer en smeltedigel af lo-fi stamme hyl, transistorstøj og urkraft til den danske musikscene. Med en sprudlende kreativitet henter de inspirationfra hele verden til at skabe deres egen musik. Unisone sanglinier, flerstemmigt kor, kinesiske cellomelodier, afrikanske trommer, svævende keyboards og støjguitar blander sig til en ny lyd.

Travelling Tribes består af fire vidtfavnende musikere fra den københavnske undergrund. De fire musikere arbejder bl.a. med prisvindende og prisnominerede grupper som Valby Vokalgruppe, Girls in Airport og The White Nothing. De har desuden spillet og arbejdet med folk som John Tchicai, Trentemøller, Clara Bryld og Soffie Viemose

Lil Lacy: vocal, guitar and cello
Emil Jensen: vocal, balafon, guitar and trumpet
Anders Filipsen: vocal and keyboards
Victor Dybbroe: vocal and percussion

———————//————————-

Kl. 23
Eggs Laid By Tigers – singing Dylan Thomas.

Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 og har i løbet af de sidste år spillet utallige roste koncerter i Danmark. Den afdøde walisiske poet Dylan Thomas? forunderlige digte danner grundlag for bandets sange, som svæver i et ærligt landskab af intime sekvenser, folkelige rytmer, alternative ballader og erotiske valse.

Trioens mystiske fjerdemand, Dylan Thomas, er kendt for at have inspireret nogle af vor tids største kunstnere, blandt andre John Cale, Bob Dylan, John Lennon. De kan, med dette band, selv se hvordan også nye bands vedkender sig deres idolers karaktertræk. Som Thomas? selv beskrev det: “I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers.” (D.T. 1951)

Bandets debut-album “Under The Mile Off Moon” blev udgivet i oktober 2012 på det danske indie-selskab ILK, udelukkende på vinyl og download. Albummet er den første del af en større Eggs Laid By Tigers-triologi, som har sin finale i 2014 hvor Dylan Thomas ville være fyldt 100 år.
”I wrote wonderfully original things, like eggs laid by tigers.” – Dylan Thomas (1914-1953)

Jonas Westergaard, sang og bas
Martin Ullits Dahl, sang og guitar
Peter Bruun, sang og trommer
Simon Toldam, keys

Mere info HER!

Twelve Sisters_Flyer

 

Braintrust Base

Kunne du tænke dig at få overblik over, hvad du har læst og skrevet i løbet af studiet?

Nu kan du oprette dit Akademiske CV på Braintrust Base og visualisere din akademiske udvikling fra 1. semester til ph.d.

På Braintrust Base kan du publicere dine udvalgte studieopgaver og samle dem på din profil.

Lad ikke din viden, dine idéer og de mange timer foran skærmen gå til spilde.

Opret din profil på www.braintrustbase.com

ChangeMaker – Gratis 6-ugers, innovation og procesledelses kursus.

ChangeMaker henvender sig til akademikere på dagpenge, der ønsker at få praktisk erfaring med facilitering af innovative processer.

Innovation er en af fremtidens kernekompetencer. I takt med at samfundet ændrer sig, er det nødvendigt for alle at nytænke dén måde, hvorpå vi gør tingene. ChangeMakers hovedfokus er på processen der fører til
innovation. Teorien er på professionsbachelor-niveau, men det væsentligste er de praktiske erfaringer, som vi i løbet af de 6 uger gør os: På ChangeMaker underviser vi i innovation frem for om innovation.

Underviserne guider kursisterne igennem de forskellige processer af innovations- skabelsen. På den måde får de studerende praktiske erfaringer, som ruster dem til det fremtidige arbejdsliv, der stiller krav til at tænke
innovativt og skabe kreativt sammen med andre.

Vi sætter kreativitet i højsædet, og lover at du kommer til at arbejde på måder, du ikke har prøvet før. Ikke mindst bliver du i stand til at tage disse værktøjer og metoder med ud i arbejdslivet.

For mere info besøg os på www.about-time.dk Innovate or die

Brownbag Session: Lyrik Live!

liT.house arrangement:
Mød lyriker Ulrikka S. Gernes, som indleder forårets serie Lyrik Live! med bemærkelsesværdige danske lyrikere
Du er velkommen til at tage din frokost med og spise imens.

Om forfatteren:
Ulrikka Gernes er født 6 juni 1965 i Ängelholm, Sverige, af danske forældre.
Debuterede i 1984 med digtsamlingen “Natsværmer” på Borgens Forlag.
Omfattende rejser og lange ophold i Asien, Australien og New Zealand. I en periode bosat i Hong Kong.
Digte, noveller, artikler, essays, rejsereportager og freelancejournalistik i en række danske dag-og ugeblade, tidsskrifter og antologier, og i DR.
Arbejder desuden med forskellige former for billedkunst og udsmykning, i mange år i samarbejde med faren, den nu afdøde billedkunstner Poul Gernes.
Ulrikka har lige vundet vundet en konkurrence “Digte om landbruget”, udskrevet af Dansk Landbrug og Dansk Forfatterforening
Nyeste udgivelse: “Flosset opus for strygere og blæsere” (Gyldendal, 2012)

Arrangementet foregår på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, stuen.
Tirsdag 19. februar kl. 12.30 – 13.10.

s_2865af4b0f Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd

Poesiens blå time med Pia Tafdrup

s_2865af4b0f
Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd

Mød en af Danmarks fineste digtere Pia Tafdrup i samtale med ph.d. stipendiat Susanne Kemp, Københavns Universitet. Pia Tafdrup vil læse op fra sin seneste digtsamling “Salamandersol”

Pia Tafdrup er er digter, forfatter og medlem af Det Danske Akademi og The European Academy of Poetry.
Modtager af bl.a:
Nordisk Råds Litteraturpris 1999,
Søren Gyldendal Prisen 2005,
Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006

Arrangementet foregår i Drejers Klub på 1.sal, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, tirsdag 26. februar kl. 16.00 – 17.00.

plakat_tafdrup

OMVISNING PÅ OVERGADEN

Jesper Dyrehauge: Medium Large. Photo credit: Anders Sune Berg
Jesper Dyrehauge: Medium Large. Photo credit: Anders Sune Berg

Søndag d. 17. februar kl. 15 inviterer Overgaden til omvisning i de aktuelle udstillinger IG 383 and The Play Sculptures af Thorbjørn Bechmann og Sofie Thorsen og Medium Large af Jesper Dyrehauge i selskab med kunstfaglig medarbejder Marie Christine Skammelsen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.

Læs mere om de aktuelle udstillinger på Overgadens hjemmeside.

FRI ENTRÉ Udstillinger og events på Overgaden er altid gratis, og alle er velkomne.