Frivillige søges til landsdækkende, international kunstfestival

Den 26. august løber kunstfestivalen My World IMAGES af stablen. I den forbindelse søger vi en masse frivillige til en bred vifte af opgaver.

Vi søger blandt andet chauffører til at hente/bringe kunstnere, folk til at distribuere flyers og plakater og informationsmedarbejdere til at stå i infostand.

Lyder ovenstående som noget for dig? Så smid en mail til tine_rosenkilde@nullhotmail.com og fortæl lidt om dig selv og hvilke arbejdsopgaver du kunne tænke dig at arbejde med.

My World IMAGES bryder med stereotyper og klicheer og udfordrer med aktuel og nytænkende billedkunst, film, musik, litteratur og scenekunst.

Festivalen er arrangeret af Center for Kultur og Udvikling (CKU). Læs mere om festivalen på www.images.dk.