Commerce & Culture søger praktikanter til foråret 2015 og efteråret 2015

Praktikanterne vil sammen stå for at udvikle og styre Commerce & Cultures kommunikation udadtil.

Opgaverne indebærer bl.a. tekstskrivning og formidling af aktiviteter på digitale platforme som vores website og Facebook side. Du vil tilmed tage del i at udvikle kommunikationsstrategier for vores forskellige igangværende og kommende projekter, samt få ansvar for at opsøge presse
relationer og få udbredt vores projekter til diverse medier. Igennem disse opgaver vil du få et bredt kendskab til kommunikations- og pressearbejde.

Læs hele opslaget (pdf).

www.commerceandculture.org

Sorø Kunstmuseum: Inspektørassistent – løntilskudsstilling

Sorø Kunstmuseum søger en inspektørassistent (løntilskudsordning), som primært skal arbejde med udstilling, samling og formidling.

I stillingen som inspektørassistent får du mulighed for at indgå i et spændende og dynamisk hus med over 350 års kunst, smuk arkitektur og masser af formidlingsaktiviteter med fokus på dialog, inklusion og mangfoldighed.

Ansøgningsfrist: inden 13.april 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

Praktikant til redaktionen for dansk skønlitteratur på Lindhardt og Ringhof

FRISTEN FOR ANSØGNING ER UDLØBET

Vi søger en praktikant til at være en del af redaktionen for dansk skønlitteratur i 3-6 måneder med start i september 2015. Redaktionen består af fire redaktører og en redaktionschef samt redaktionssekretær og manuslæser. Lindhardt og Ringhof har en bred udgivelsesportefølje og udgiver både krimier, romaner, digte og kulturlitteratur.

FRISTEN FOR ANSØGNING ER UDLØBET
Læs hele opslaget (pdf).
FRISTEN FOR ANSØGNING ER UDLØBET

Praktikanter til Danmarks Rockmuseum efterår 2015

Danmarks Rockmuseum er i støbeskeen med forventet åbning ved årsskiftet. Arbejdet på museets udstilling er i fuld gang, og vi søger derfor tre til fire praktikanter til assistance af udstillingsteamet. Som praktikant får du en unik mulighed for at bidrage til realiseringen af et nyskabende museum for den danske rock- og popmusiks historie.

Læs hele opslaget (pdf).

STUDERENDE MED STÆRKE ENGELSKKUNDSKABER SØGES

Infomedias redaktion søger skribenter, der kan formulere sig perfekt på skriftligt engelsk og dansk.

Som skribent skal du i fællesskab med kolleger skrive skarpe og korrekte resumeer af relevant nyhedsstof og presseomtale til Infomedias kunder, der tæller flere store internationale virksomheder og organisationer. Infomedias produkter er et vigtigt redskab i deres hverdag, og de forventer et højt kvalitetsniveau. Det skal du være med til at levere.

Ansøgningsfrist den 14. april 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

IS IT A BIRD SØGER PRAKTIKANT TIL EFTERÅRET

Is it a bird søger praktikant til efterårssemestret 2015, som kan hjælpe os med kvalitativ research og analyse.

Hvem er du?
Brænder du for at forstå menneskelig adfærd og vil du være med til at indsamle og omsætte dyb brugerindsigt til værdiskabende koncepter og kommunikation? Så er det måske dig, vi er på udkig efter. Vi forestiller os, at:

– Du er studerende på kandidatniveau på en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse.
– Du har praktisk og teoretisk viden om kvalitative metoder og brugerinddragelse.
– Du er skarp til at se mønstre samt omsætte viden og data til konkrete løsninger og initiativer.
– Du er fleksibel i forhold til arbejdstider under din praktik.

Arbejdstiden er sædvanligvis 9-17, men feltarbejde kan foregå på alle tidspunkter af dagen og i løbet af ugen.

Vi tilbyder:
IIAB er en ung konsulentvirksomhed i vækst. Vi er kendetegnet ved et tværfagligt miljø bestående af antropologer, sociologer og designere. Da vi er en ny virksomhed (etableret i 2011), vil du blive en del af en pulserende opstartskultur, som du får mulighed for både at præge og mærke suset fra.

Ansøgningsfrist den 1. april

Læs hele opslaget (pdf).

Frivillig udstillingsvagt/omviser søges til Faurschou Foundation i Venedig

Har du 1-2 måneder fri til nye eventyr og er du kunstinteresseret så er dette måske noget for dig?

Faurschou Foundation søger én til to frivillige udstillingsvagter til en udstilling vi afholder i Venedig, i perioden 5. maj til 30. juni 2015.

I forbindelse med Venedig Biennalen præsenterer Faurschou Foundation i Venedig en stor solo-
udstilling med den internationalt anerkendte kinesiske kunster Liu Xiaodong. Udstillingen finder sted i Fondazione Giorgio Cini på øen San Giorgio Maggiore.

Dine opgaver bliver at stå i udstillingen, i bogbutik samt reception, omvise og løse små ad hoc opgaver. Det er derfor en fordel med en relevant kunstfaglig baggrund – fra fx kunsthistorie, moderne kultur eller litteraturhistorie.

Vi søger en frivillig, der kan dække hele perioden maj – juni, eller minimum én måned. Rejsen t/r, kost og logi bliver betalt. Arbejdstiden er mandag til søndag 10 – 19, onsdag fri.

Kvalifikationer:

  • Du er smilende, glad og serviceorienteret
  • Du interesserer dig for kunst og er villig til at sætte dig ind i den aktuelle udstilling
  • Du kan flydende dansk og engelsk – italiensk er en fordel, men ikke et krav.
  • Du kan holde hovedet koldt og have flere bolde i luften
  • Du kan tage fat og hjælpe til med ekstra opgaver

Om Faurschou Foundation:

Faurschou Foundation er en privatejet kunstinstitution med en samling af samtidskunst i international topklasse og med udstillingssted i Københavns Nordhavn samt i Beijings attraktive kunstkvarter 798. Faurschou Foundation præsenterer de besøgende for nogle af verdens mest anerkendte kunstnere.

I år har Faurschou Foundation lejet sig ind i udstillingslokaler i Venedig. Her består teamet af 2 fastansatte fra Faurschou Foundation og 3 italienske udstillingsvagter. Du vil derfor indgå i et lille men tæt team, hvor god arbejdsmoral og omgangstone er værdsat.

Ansøgning med CV og billede sendes til Michelle Dalum, michelle@nullfaurschou.com snarest muligt eller senest fredag den 27.03.15.

Spørgsmål kan rettes til michelle@nullfaurschou.com / +45 33914131.