Studentermedhjælpere til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek

Studentermedhjælpere til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedafdeling søger fire studentermed­hjælpere à 12-15 timer ugentligt til registrering af Bladtegnermuseets samling­er med tiltrædelse 1. januar 2010.

  Læs videre “Studentermedhjælpere til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek”

DEBAT OM KUNST, BY OG BOLIGOMRÅDER

kunst-by-og-boligomrader

Torsdag d. 1. oktober kl. 18-20
Kunst i forstaden
I forbindelse med Arkitekturens Dag vil billedkunstnerne Lise Skou og Lasse Lau fortælle om udfordringen at lave kunstprojekter i betonforstaden. De to interesserer sig for, hvordan den modernistiske byplanlægning har udviklet sig fra utopi til realitet og er bukket under for sociale og politiske forhold. Dernæst vil billedkunstneren Kenneth A. Balfelt fortælle om projekter, han har lavet i sociale boligområder, og åbne en debat om den urbane kunsts muligheder og faldgruber.
Arrangementet er støttet af Arkitekturens Dag.

Tirsdag d. 20. oktober kl. 16-19
Identifikation af terrain vague
Hvad sker der, når byer og mennesker ændrer værdier, indhold og holdninger? De fleste har hørt om sociale boligområder, men ikke været der – eller fortrængt, at de har. Vi ved ikke længere, hvad steder som Farum Midtpunkt og Avedøre Stationsby egentlig rummer, bare at de trænger til en programmæssig gentænkning. Arkitekt og formand for Docomomo Ola Wedebrunn, billedkunstner Mette Kit Jensen samt museumsleder Poul Sverrild fra Kulturarvskommune Hvidovre holder oplæg og åbner derefter diskussionen. De vil fra hver deres vinkel fortælle om steder, betragtninger og storytelling.

Overgaden. Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@nullovergaden.org
+45 3257-7273

Pladereception og koncertPladereception og koncert

NSOM er et orkester med 35 medvirkende, ledet og dirigeret af lydkunstnerne Michael Mørkholt og Anders Lauge Meldgaard. NSOM udgiver et interaktivt lp-boxset med fire plader i form af et byg-selv musiksamlesæt. Pladerne vil bestå af pladesløjfer, parallelle spor, blanke områder osv. – en ikke-statisk udgivelse med uendelige afspilningsmuligheder, som lægger op til, at lytteren selv sammensætter sine egne kompositioner af materialet. Ved reception vil mønstermusikken blive afspillet live af NSOM, der indtager rummet sammen med en samling pladespillere.

Foredrag med idehistoriker og forfatter Lars Morell

Lars Morells nyudkomne og anmelder roste bog “Broderskabet. Den eksperimentende Kunstskole 1961-69” danner rammen om aftenens foredrag hvor Morell kommer og fortæller om sin bog og om 1960ernes kunstliv, der med happenings, popkunst, minimalisme, konceptkunst og sociale eksperimenter på mange måder er en forudsætning for nutidens kunstscene.

KEEP IT REAL – et seminar og graffitiens potentialer

Graffitien er en udtryksform alle kender, og som de fleste har en mening om. Meningerne deler sig oftest i to modsætninger – dem der er for og dem der er imod. Kun få reflekterer over graffitien som en del af vor tids visuelle kultur, og interesserer sig for dens potentialer. Med seminaret tager vi graffiti seriøst som et kulturelt fænomen, der siden 1970’erne har været fast del af byen.
Seminaret består af tre oplæg med efterfølgende diskussion. Oplægsholdere er:
1. Claus Michael Pedersen – CMPOne (DK): Kunstner, afdelingsleder for ”Næstved Ungdomsskole” og iværksætter af adskillige arrangementer med tilknytning til graffiti- og hip-hopkulturen. Hans oplæg tager udgangspunkt i en historisk præsentation af graffiti med fokus på hans egen historie og baggrund som graffitimaler.
2. Tobias Barenthin Lindblad (S): Skribent og redaktør på forlaget Dokument Press; et forlag med fokus på udgivelser af bøger, film og tidsskrifter om graffiti og andre subkulturer. Hans oplæg tager udgangspunkt i hans seneste udgivelse ”Metagraffiti – Graffiti Art Films”, hvor nye og performative udtryk er i centrum.
3. Marie Rømer Westh (DK): Kunstner og kurator i Pixel. Hun beskæftiger sig i flere af sine projekter med graffiti, og arbejder i øjeblikket på en poetisk film om europæisk graffiti og menneskene bag. Oplægget tager en filosofisk æstetisk tilgang til graffiti med udgangspunkt blandt andet i Hannah Arendts begreb om ”vita activa”.
Moderator: Mette Truberg, cand.mag. i Visuel Kultur med speciale i metagraffiti. Mette Truberg er tilknyttet Pixel som kurator og har tidligere holdt foredrag om metagraffiti på Overgaden – Institut for Samtidskunst.
Seminaret afholdes i forbindelse med udstillingen ”Metagraffiti – Graffiti Art Films”, som vises i Pixel 4.-20. sept. 2009. Udstillingen viser 20 kortfilm, indsamlet og kurateret af Tobias Barenthin Lindblad.
Adresse: Pixel, H.C. Ørstedsvej 66, 1879 Frederiksberg C, www.fastvideo.dk/pixel
Åbningstid: Tors-fre kl. 15-18, lør. Kl. 14-17

Kære Alle

 

Hermed er informationen om, at Svalegangen søger ny teaterchef fra april 2010 sendt ud.

 

Stillingsopslaget er vedhæftet som pdf. men kan også se på vores hjemmeside: http://www.svalegangen.dk/_ledige_stillinger.asp  
Ansøgningsfrist 21. September kl.12.00.

 

Giv endelig informationen videre til alle I mener vil finde denne stilling interessant.

På forhånd tak.

 

De bedste hilsner

 

Emilie Brøgger

PR og kommunikation

Mobil: 2668 0668 

 

svale_logo0809_yellow_rgb_mail

Rosenkrantzgade 21

8000 Århus C

Tlf.: +45 8619 1944

www.svalegangen.dk   

 

SOUNDVENUE SØGER REDAKTØR

Soundvenue søger redaktionel tovholder til nyt webbaseret musikmedie med bred musikprofil.

Om jobbet
Du får det redaktionelle hovedansvar for et nyt Soundvenue-relateret, webbaseret musikmedie med en bred musikprofil og en målgruppe på 15-35 år. Du skal dagligt genere ideer og redaktionelt indhold til websitet, samt koordinere al freelance-arbejde og vogte over den redaktionelle profil.
Du vil arbejde sammen med den eksisterende Soundvenue-redaktion, men have dit eget arbejdsområde.

Kvalifikationer
Du er en dygtig og kreativ journalist med betragtelig indsigt i musikverdenen. Du formår at arbejde selvstændigt og fejlfrit. Du bevarer overblikket i pressede situationer og holder af at have mange bolde i luften.
Ingen særlig uddannelse er nødvendig, men journalistisk erfaring er en stor fordel.

Om Soundvenue
Soundvenue er et underholdende og seriøst musikmedie, der snart udvider med et nyt, bredere musikmedie. Soundvenue er et ungt firma baseret i København og tæller 15 ansatte. Vi har en uformel arbejdsgang og lever og ånder alle for Soundvenue, så stort engagement er påkrævet.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 01. september 2009
Tiltrædelse snarest
Arbejdsuge: 37 timer
Løn efter kvalifikationer
Læs mere: http://www.soundvenue.com/om-soundvenue/jobs

Invitation til ”Roskilde Resornerer” fredag d. 28. aug.

Vi er stolte af at kunne invitere til en lyd-performance/koncert med de tre internationalt anerkendte lydkunstnere Tim Hinman (UK), Finnbogi Petursson (Is) og Jacob Kirkegaard (Dk) på den nedlagte cementfabrik MUSICON i Roskilde.

I løbet af den sidste måned har de tre lyd-kunstnere arbejdet på at bygge den gamle cementfabrik om til et enormt ”instrument”, som de vil give en koncert på.

Det foregår fredag d. 28. august kl. 20.00 på MUSICON i Roskilde (Rabalderstræde 1).

Der er arrangeret busser fra Enghaveplads i København (på Istedgade-siden af pladsen) kl. 19.00 (vær der til tiden). Man skal bare møde op. Busturen er gratis og busserne kører tilbage til Enghaveplads kl. 23.00.

Foruden Jacob Kirkegaard, Tim Hinman og Finnbogi Petursson vil der være et par gæste optrædener af sangerinde og komponist Sissel Vera Petterson, lyd-kunstner Tobias Kirstein og 8-bit–gameboy-disco med drengene fra Mobb Beep.

På MUSICON vil der være en bar, så husk at tage kontanter med.

Vil du medvirke i et fokusinterview om at læse klassikere?

Vi er i gang med en udgivelse om litteraturens og litteraturhistoriens stilling i det globaliserede samfund. Vi stiller spørgsmål til hvad det at kende den verdenslitterære tradition betyder i forskellige daglige, uddannelsesmæssige og kulturpolitiske sammenhænge.

I denne omgang har vi fokus på studerende i vores eget fag litteraturvidenskab, og vi har brug for et par deltagere til. Interviewet finder sted på KUA nu på onsdag d. 12/8 kl. 15 – 16.30 på mit kontor. Hvis du har lyst til at være med, så mail hurtigt tilbage til Marie-Louise.

Hilsen fra Erik Svendsen og Marie-Louise Svane (mlsvane@nullhum.ku.dk)