Kom gratis til EU-konferencen “Access to art and culture throughout childhood and youth”!

Inspirationskonferencen afholdes den 19. april i Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, København, og skal give inspiration til arbejdet med børne- og ungekultur.

Det bliver en dag fyldt med teori- og praksiseksempler fra ind- og udland. Efter konferencen har Københavns Kommune skabt et progressivt efterprogram med bus- og gåture til nogle af byens børne- og ungekulturelle hot spots. På konferencen og under efterprogrammet bliver der rig mulighed for at netværke og møde folk fra ind- og udland, der arbejder med børne- og ungekultur både praktisk og administrativt.

Gratisbilletterne er inkl. forplejning under konferencen. Deltageren afholder selv transportomkostninger.

Du finder mere info om konferencen og efterprogrammet her: http://www.boernekultur.dk/kalender

Tilmelding for studerende sker ved at sende en mail til jkj@nullkulturstyrelsen.dk med oplysninger om:

Navn
Studiested
Studieretning
Årgang/studieår
Adresse
Mobilnr.
E-mail-adresse

Tilmeldingsfristen er senest 4. april, men “først-til-mølle”! Bemærk, at tilmelding er bindende efter fristens udløb, og der er et no-show-fee på 300 kr., der dækker forplejning.

Performance: Quadraphonic II på Overgaden torsdag d. 29. marts

Overgaden inviterer til en bredtfavnende performanceaften, Quadraphonic II, tilrettelagt og udført af 6 danske og udenlandske kunstnere:

Sara Gebran
Mathias Kryger
Luis Lara Malvacías
Marie-Louise Stentebjerg
Lucy Suggate
Martin Vognsen

De præsenterer en række forskellige værker, der spænder over performance, dans, musik og installation samt krydsfelterne derimellem. Der vil være mulighed for at købe øl og vand, og undervejs serverer vi suppe.

For yderligere information se www.quadraphonic.se.

Arrangementet finder sted i forbindelse med International Network for Contemporary Performing Arts, IETM Spring Plenary Meeting i København, se: www.ietm.org

Tid: Torsdag d. 29. marts kl. 17.30-20.30
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
Gratis entré
www.overgaden.org

Filmscreening: Behind Walls. Recent films from Syria – På Overgaden onsdag d. 28. marts kl. 17.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Under titlen Behind Walls viser vi tre film af de syriske kunstnere, Reem Ghazzi,  Soudade Kaadan og Reem Ali. Filmene undersøger begrebet ”mur/væg” i forskellige former: vægge der adskiller individer fra hinanden, vægge der adskiller individer fra samfundet, vægge der adskiller små samfund fra hinanden, og mentale vægge i hovedet på individer. De er eksempler på socialt kritisk, politisk engageret filmkunst, der har en tradition i Syrien. Det er filmkunst, der undersøger vold, brutalitet og magt og dens strukturer i staten og samfundet. Alle tre film er kontroversielle værker, der er forbudt i Syrien.

Behind Walls er kurateret af Charlotte Bank, MA i arkæologi og kunsthistorie i Mellemøsten fra Heidelberg Universitet, og er en del af Museet for Samtidskunsts løbende GLOBAL VIEW program. Charlotte Bank og Enrico Passetti fra Museet for Samtidskunst vil være til stede til arrangementet, som foregår på engelsk.

Tid: Onsdag d. 28. marts kl. 17-19
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
Gratis entré
www.overgaden.org

Studentermedhjælper til DR Musikradio

STILLINGEN KAN IKKE LÆNGERE SØGES DA ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET

Er du systematisk, grundig og god til at holde flere bolde i luften på en gang. Er du god til at kommunikere med mange forskellige mennesker og kan du arbejde selvstændigt, så er det muligvis dig vi søger.

Læs opslaget her.

STILLINGEN KAN IKKE LÆNGERE SØGES DA ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET

Debat: Let’s do it together? Torsdag d. 22. marts

I disse år ses en stigende tendens til, at kunstinstitutioner indgår i forskellige netværk og samarbejder, som f.eks. Copenhagen Art Festival, der er et samarbejde mellem Københavns fem kunsthaller. Formålet med aftenens debat er at diskutere, hvordan disse samarbejder kan fungere, og hvilken funktion de kan have i forhold til både udstillere og publikum.

Vi har inviteret Binna Choi, leder af Casco – Office for Art, Design and Theory i Utrecht og Alessio Antoniolli, leder af Gasworks i London, til at fortælle om deres erfaringer og visioner på området, da begge institutioner indgår i en række netværk både på et lokalt, nationalt og internationalt plan. Debatten foregår på engelsk og er en del af Copenhagen Art Festival.

 
Tid: Torsdag d. 22. marts kl. 17-19
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
Gratis entré
www.overgaden.org

 

MARY ROSE – HØRESPIL OPFØRT LIVE PÅ OVERGADEN D. 15. MARTS

Torsdag d. 15. marts kl. 19-20 bliver der opført et hørespil for åbent tæppe i forbindelse med Ebbe Stub Wittrups aktuelle udstilling på Overgaden: The Voice of Things. Hørespillet er skrevet af forfatteren Gitte Broeng, baseret på J.M. Barries teaterstykke Mary Rose, som et af udstillingens filmværker er inspireret af. Ved opførelsen medvirker tre skuespillere og en såkaldt geräuschmeister, Helge Haahr, der med diverse hjælpemidler frembringer hørespillets lydeffekter live på stedet. På denne måde skaber hørespillet et auditivt spor til udstillingens filmiske fortolkning af stykket.

Tid: Torsdag d. 15. marts kl. 19-20
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
www.overgaden.org
Gratis entré

ARTIST TALK: PÅ RESIDENCY I KØBENHAVN D. 6. MARTS

Tirsdag d. 6. marts kl. 17-19 byder Overgaden på performance, artist talk og en drink i selskab med kunstnerne Christopher Hewitt (UK/DE) og Magnús Logi Kristinsson (IS/FIN), som begge er på residency i København. Aftenen lægger ud med en præsentation af kunstnernes arbejde, og efterfølgende vil arrangementet udvikle sig til en åben performance, hvor publikum kan nyde værkerne og få en uformel snak med kunstnerne. Arrangementet er en del af en ny eventrække på Overgaden, hvor det københavnske publikum får mulighed for at møde internationale kunstnere, som er på residency i København. Arrangementet foregår på engelsk.

Tid: Tirsdag d. 6. marts kl. 17-19
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
Fri entré
www.overgaden.org