PRAKTIK I DR – Spam, Pigerne mod drengene eller Pirat Tv/Skum

PRAKTIK I DR – Spam, Pigerne mod drengene eller Pirat Tv/Skum

Hvert halve år tilbyder Danmarks Radio praktikantpladser a 4 – 6 måneder. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af deres studieforløb. Vi beder dig om at stile din ansøgning mod et eller flere af følgende redaktioner:

SPAM er DR 1’s ungdomsprogram om Internettet. I 2008 er SPAM f.eks. gået tæt på fildeling, hacking, professionelle computerspillere og sociale websteder som Facebook og MySpace. Samtidig med at vi vil gøre seeren klogere, holder vi os ikke for fine til at underholde med rigelige mængde af nettets groteske og grinagtige vraggods. Vi er med andre ord både kritiske og begejstrede i vores tilgang til nettet. Vi tilbyder en praktikplads i en redaktion der arbejder med research og casting af studiegæster. Du vil også blive introduceret til produktion af indslag og de øvrige arbejdsgange i det at lave et Tv-program.

Spørgsmål? Kontakt redaktør Janus Køster-Rasmussen, jara@nulldr.dk

Pirat TV/Skum

Ungdomsredaktionen er i gang med at udvikle Pirat TV – en netkanal til unge mellem 15 og 25. Pirat TV er DRs Youtube, med nyproducerede serielle snacksize indslag fra ungdomsuniverset, samt de bedste af de bedste klip fra arkivet. Pirat TV er mere hardcore, kantet og skævt end andre ungdomstilbud på DR og dækker områder som sex/kærlighed, livsstil, humor/satire, debat/aktualitet og musik.

Pirat TV kommer til at spille sammen med Skum, Danmarks bedste ungdoms community. Skum er stedet, hvor unge bliver klogere på sig selv, hinanden og omverdenen. Skum hjælper unge i overgangen fra barn til voksen. Men modsat andre communities så har vi redaktionelle temaer, der skal gøre brugerne klogere. Skum er heller ikke bange for at provokere, som vi for eksempel gjorde med Miss Tørklæde.

Som praktikant på Pirat/Skum vil du indgå i det redaktionelle arbejde med research, idéudvikling, oplining og opbygning af et fedt online community. Vi søger både folk, der er gode historiefortællere og folk der er gode til at sætte sig ind i, hvad der rører sig hos unge, og hvordan man kommunikerer med dem.

Pigerne mod drengene er en quiz, som handler om kærlighed, sex – og hvor godt de to køn kender hinanden! Her bliver der disket op med pinlige historier, grænseoverskridende udfordringer og masser af tåkrummende overraskelser, når skeletterne vælter ud af skabet. I hvert program har vi besøg af en gymnasieklasse, og pigerne og drengene kæmper om at vinde den eksklusive Pigerne mod drengene pokal.

Igennem quizzen hører vi en masse sjove og pinlige historier, hvem af pigerne har scoret en 13-årig dreng i sommerferie? Hvem af drengene har lagt an på en transvestit? Og hvem af pigerne har skåret sig ud af et telt med en gaffel, for at slippe for en irriterende fyr?

Som praktikant på Pigerne mod drengene kommer du til at indgå i det daglige redaktionsarbejde med research, uplining, tilrettelæggelse af studieprogrammet og diverse indslag.

Vi søger en praktikant, som synes det er sjovt og vigtigt at diskutere scoringer, kiksede sms’er og som ikke har noget imod at bruge en hel dag på at google ”crazy sexfacts”! Og som godt kan lide at være i tæt kontakt med gymnasieleverne og er nysgerrig på deres liv og deres historier.

For spørgsmål eller yderligere informationer – Kontakt redaktør Rikke Frøbert 3520 8461

Ansøgningsfrist: Den 5. december 2008 // Praktikperioden er ulønnet og løber fra januar til juni 2009
Ansøgninger sendes til: DR Perspektiv producerer :

Betina Wiemann Lockenwitz Deadline, Debat, Den 11. time, DR2 Udland,

DR Perspektiv, DR-Byen Features og formateret dokumentar, Historie, Kontant, Kultur,

Emil Holms Kanal 20 Orientering, P1 morgen, Satire, Undercover,

0999 København C Ungdomsprogrammer, dokumentarer og DR2-Tema’er.

Mail: bewl@nulldr.dk Besøg programmerne på www.dr.dk

Skriv et svar