PRESSEN på P3 søger en praktikant

Har du lyst til at lave radio? Og vil du være med til at lave P3’s nye eftermiddagsprogram, PRESSEN?

Som praktikant kommer du til at være en vigtig del af redaktionen. Din hovedopgave bliver dagligt at invitere gæster ind i programmet – politikere, eksperter og andre kilder – og du skal sørge for at planlægge interviewet, så

Ida og Tony stiller de rigtige spørgsmål, når programmet kører.

Du skal også være med til at udvikle vores gruppe på Facebook, så vi kan bruge den mere aktivt i programmet. Og så minder Tony om, at man kan få lov til at arbejde med ham. (Tak, Tony)

Vi har brug for en person fra 1. august 2011 til 31. januar 2011. Du kender P3’s tone, og du følger med i nyhederne, popkultur, musik og nye tendenser, så du har ideer til, hvem der kan inviteres som gæster. Og så gør det ikke noget, hvis du har humor …

PRESSEN sender alle hverdage 15-18, tre timer med nyheder, skæve historier, musik og satire. Vi gik i luften 1. marts i år, så programmet har endnu ikke fundet sin endelige form – det kan du være med til at præge.

Praktikopholdet er ulønnet, men meritgivende.

Ansøgningsfrist: 22. juni.

Samtalerne afholdes 27-29. juni – og JA, det er under Roskilde, men inden det for alvor går i gang – så det klarer du nok.

Har du spørgsmål?

Kontakt producer Tue Sørensen, 28 54 25 20, tue@nulldr.dk

Skriv et svar