DR Kultur søger praktikant

Vil du arbejde med underholdning, kunst og kultur på nettet, få masser af praktiske erfaringer med formidling – og få foden indenfor i DR? Så er din chance her.

DR Kultur søger en ny universitetspraktikant til at indgå vores webredaktion fra midt august til december 2011.

Her vil du bl.a. være med til at dække DR1’s nye underholdningsprogram Skjulte stjerner på dr.dk, starte en ny sæson af X Factor op og være med på holdet bag DRs webbaserede Kunstklub.

Du kommer til at skrive nyhedsartikler, lave interview og reportager, producere videoer og billedserier, arbejde med brugerinvolvering i form af debatter, blogs, chat og konkurrencer og med DRs tilstedeværelse på Facebook og YouTube.

Vi forventer, at du gerne vil arbejde med journalistik og har en interesse for kultur, der spænder lige fra samtidskunst til fredagsunderholdning i tv. Det er en fordel, hvis du har kendskab til web, videoproduktion og billedbehandling, men ikke en forudsætning. Praktikperioden er ulønnet, og vi prioriterer ansøgere, der kan bruge praktik som meritgivende del af studiet. 

Send en kort ansøgning senest 15. juni 2011 til:

Søren Bygbjerg

DR Kultur

sbyg@nulldr.dk

Skriv et svar