Lokal Global Plan – en udstilling om det ordinære og oversete byrum

Altan. Performance af Jens Axel Beck. Foto: Malene Nors Tardrup

13 danske og udenlandske kunstnere intervenerer i byrummet på den forblæste gennemfartsvej Ålekistevej i udkanten af København. Hvor kunst i stadig højere grad bruges som et led i sociale kvarterløft, der skal tiltrække pengestærke tilflyttere, viser Lokal Global Plan derimod, at kunst kan arbejde imod ensretningen af byrummet. Udstillingen reflekterer over, hvilken betydning det oversete og ordinære har for et steds ånd og identitet; hvad der sker med naboskab, det offentlige rum og den lokale særegenhed, når globalisering og byfornyelse trænger sig på; og ikke mindst hvad vores egen rolle i byens liv er?
Medvirkende kunstnere: Akvilé Anglickaité (LT), Lars Arrhenius (SE), Jens Axel Beck (DK), Anne Bennike (DK), Osman Bozkurt (TR), Heidi Hove (DK), Ben Kinsley & Jon Rubin (US), Berit Nørgaard (DK), Didem Özbek (TR), Pulsk Ravn (DK), Daniel Svarre (DK) og Sixten Therkildsen (DK)

20. maj – 5. juni 2011
www.lokalglobalplan.dk

 

ARRANGEMENTER

Torsdag d. 19. maj kl. 17-20
Åbning
Vi byder på øl, håndmadder og koncert ved Pavlovskis Balalajka Orkester! Guidet tur kl. 18.

Tirsdag d. 24. maj kl. 19-21
Performance, filmvisning og debat:
Global confusions, local solutions
Hvordan skaber vi udveksling mellem dem, som er indenfor og udenfor, mellem kunstnere og lokale fællesskaber og mellem det, som foregår på globalt niveau, og det, som foregår på lokalt niveau?
Performance og oplæg ved kunstner Ben Kinsley (US), filmvisning og oplæg ved Didem Özbek og Osman Bozkurt (TR) fra det Istanbul-baserede projektrum PiST samt oplæg ved kunstner og Professor ved California College of the Arts Ted Purves (US).

Torsdag d. 26. maj kl. 19-21
Filmaften
Lokal Global Plans kunstnere præsenterer egne kortfilmsproduktioner, der handler om forholdet mellem det private og det offentlige rum.

  • Jens Axel Beck: S/M/L/XL. En humoristisk film om en mand, der forsøger at lave en fodgængerovergang af hvide A4-papirer hen over en trafikeret gennemfartsve
  • Pulsk Ravn: Direktoratet og BSSD – Brooklyn Street Star Department af RACA / Pulsk Ravn & Johan Carlsson. Filmene dokumenterer to projekter i det offentlige rum – bl.a. et projekt, hvor 200 sofapuder med Københavns Kommunes logo blev placeret på bænkene på Sønder Boulevard som en kommentar til den manglende kommunikation mellem byplanlæggere og beboere i området.
  • Sixten Therkildsen: The Story Came Off. Små film lavet af fundne smalfilmsoptagelser fra 1960ernes USA. På billedsiden ser vi private festligheder, men på lydsiden hører vi om storpolitiske begivenheder.

Tirsdag d. 31. maj kl. 19-21
Debat:
Kunstværket som handling
Hvordan kan kunst gøre noget? Hvornår er kunst kunst, og hvornår er kunst liv? Og hvordan går man til kunsten som publikum, når der ikke længere er tale om materielle objekter som f.eks. maleri og skulptur?
Oplæg ved billedkunstner Berit Nørgaard, kunstkritiker og museumsinspektør ved Arken Camilla Jalving, kurator og medlem af Publik Johanne Løgstrup samt kunstner og kurator Kerstin Bergendal. Moderator: Rasmus Kjærboe.

Lørdagsrundvisninger d. 21. og 28. maj samt 4. juni kl. 13-14.30. Begynder ved Ålekistevej 101.

 

 

 

 

Skriv et svar