Oplev nobelprisvinder i Litteraturhaus i aften kl. 20!

Det er med stolthed at vi ekstraordinært kan præsentere nobelprismodtager Gao Xíngjiàn (Kina/Frankrig) mandag d. 9. maj kl. 20.

Hvad kan en forfatter – kun bevæbnet med tanken og ordet – udrette midt i historiens gang? Hvis nogen i verden har svaret, er det Gao Xíngjiàn. Gao blev under Mao nødsaget til at brænde sine bøger og skuespil. I 1987 flygtede han til Paris og i 2000 modtog han nobelprisen.

Foredrag, samtale og oplæsning med nobelpristager Gao Xíngjiàn.
Hvor står litteraturen på de politiske strømningers slagmark? Hvad kan en forfatter – et skrøbeligt menneske med en spinkel stemme kun bevæbnet med tanken og ordet – udrette midt i historiens gang? Hvis nogen i verden kan svare på det, er det Gao Xíngjiàn, som i 2000 modtog nobelprisen for litteratur for sine monumentale værker Et Ensomt Menneskes Bibel og Soul Mountain.

I Et Ensomt Menneskes Bibel fortæller han om sin ungdom som kunstner under et regime, som kvalte ethvert udtryk, der ikke rettede sig efter partiets linie. Gao blev under den kinesiske kulturrevolution nødsaget til en aften på sit værelse at brænde alle sine bøger og skuespil for at undgå at blive fanget og tortureret af de Mao-fanatiske rødgardister. Det lykkedes i 1987 Gao Xíngjiàn at emigrere til Paris, hvor han har boet siden. Soul Mountain blev af New York Times beskrevet som: “a collection of the musings, memories and poetic, sometimes mystical fantasies of a gifted, angry writer.”, og var med sin enestående form med til at sikre Gao nobelprisen.

G?o er en multikunstner, som udover sine romaner også er kendt for noveller, digte, malerier, eksperimenterende film og teaterstykker, som er blevet opført verden over.
71-årige Gao er i Danmark for første gang i 22 år, og leverer mandag aften sin vision for litteraturens og forfatterens betydning og fremtid – i dialog med LiteraturHaus. Før foredraget og samtalen er der introduktion til Gao Xíngjiàn med oplæsning fra hans værker og evt. filmklip og billedvisning.

Skriv et svar