Ordrupgaard søger omvisere

Kunsthistorie – og franskstuderende søges til omviserjobs på Ordrupgaard

Ordrupgaard søger nye omvisere til varetagelse af omvisninger på museet af private grupper og skoleklasser.

Vi foretrækker en bachelor i enten kunsthistorie eller fransk, gerne med omvisererfaring.

Det vil være en fordel, hvis du kan varetage omvisninger på engelsk og/eller fransk. Som noget nyt tilbyder vi omvisninger på fransk til elever i folkeskolen og gymnasiet.

Du må gerne have beskæftiget dig med museets samlingsområde fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede.

Du skal påregne minimum to omvisninger om ugen.

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende lidt nord for København. Museet huser en betydelig samling med hovedvægt på de franske impressionister. Museet genåbnede i 2005 med en tilbygning, der har givet museet helt nye muligheder for udstillinger af internationalt format. I år åbnede Finn Juhls hus som en del af museet. Se yderligere på www.ordrupgaard.dk.

Skriv en ansøgning med vedlagt eksamensudskrift til Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund eller mail til ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din ansøgning  “omviser”. Der skal forevises en straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: 31. september 2008

Med venlig hilsen

ORDRUPGAARD

Skriv et svar