På fredag er der DOX og mad i luften

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

CPH:DOX offentliggør dette års længede ventede festivalprogram til duften af moderne krigsspise. Det sker når CPH:DOX i samarbejde med Meyers Madhus og Grand Teatret inviterer til madmekka på Kulturnatten på fredag den 15. oktober.

Afsløringen af de hundredevis af film og events i årets program er samtidig en del af en af festivalens serier, nemlig Food On Film, som, sjovt nok, handler om mad på film.

På fredag står menuen på filmen Cooking History som handler om en række krigskokke og de specielle udfordringer ved at lave mad når det flyver med kugler om ørerne. Ud over filmen serveres soldatermad fra Meyers Madhus til de deltagende gæster og en modig krigskok fortæller live om sine oplevelser.

Billetter til CPH:DOX store Madlaunch på Kulturnatten kan købes i Grand Teatret. Prisen er 85 kroner, og giver adgang til hele arrangementet, der løber fra kl. 19.00-00.00 den. 15. oktober 2010.

Skriv et svar