HAVE Kommunikation søger praktikanter til foråret 2011

Hos HAVE Kommunikation søges praktikanter til foråret 2011 (start primo januar eller februar). Det er op til praktikanten selv, hvor lang praktikperioden skal være, gerne op til 6 mdr. (dog minimum 3 mdr.)

Har du lyst til at arbejde med presse- og kommunikationsarbejde indenfor kulturområdet, og har du mod på at indgå i et travlt og spændende miljø, så er det måske noget for dig.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte, og udover erfaring med presse- og kommunikationsopgaver vil du også erhverve stor indsigt i det danske kulturliv.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af presse- og kommunikationsarbejde. Du vil blandt andet komme til at deltage i:

• Indledende møder, hvor eksempelvis målgruppe og mediestrategier fastlægges.
• Udarbejdelse af pressemateriale.
• Koordinering af pressemøder.
• Opsøgende pressearbejde.
• Koordinering af interviews.
• Premierer, hvor pressen skal plejes.
• Afsluttende evalueringsmøder.

Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgninger skal inden den 30. oktober 2010 sendes til:

HAVE Kommunikation
Carit Etlars vej, 3
1814 Frederiksberg
Att: Alette Castenschiold
Eller til: alette@nullhave.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlige hilsner
Have Kommunikation

HAVE Kommunikation arbejder med PR og kommunikation inden for det danske såvel som det internationale kulturområde. Firmaet har, på baggrund af stor respekt for kulturens mangfoldighed og særlige vilkår, markeret sig som det største af sin slags i Skandinavien. Kerneværdierne er dynamik, kreativitet, åbenhed, respekt og troværdighed.

Som medarbejder hos HAVE Kommunikation er du en del af et dynamisk team, hvor arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag. Have Kommunikation fungerer i en uformel atmosfære, hvor alle er med til at løfte den fælles opgave. Læs mere på www.havekommunikation.dk

Skriv et svar