Alverdens Musik i Danmark – lokal musik med globale rødder!

I efteråret har du chancen for at opleve hvordan hæsblæsende dansenumre og smukke kærlighedssange bliver slået an af musikere, der alle bor i Danmark, men har rødder vidt forskellige steder i verden.

Den første koncertaften er d.
24. september på spillestedet Global i København.
Aftenens program består

af 3 lokale grupper, der har rødder vidt forskellige steder i verden.

Yüksel Isik og søn åbner aftenen med smukke, stemningsfulde sange fra Tyrkiet akkompagneret af den langhalsede lut, saz’en, og guitar. Derefter vil Afghan Band fortrylle med deres fortolkninger af afghansk musik på tabla, harmonium og rubab, et smukt strengeinstrument med en fantastisk klang. Sidste band er Rannok, der på violin og klaver spiller op med varmhjertede valse og rå-svingende polkaer fra den danske folkemusiktradition. Og der må gerne danses! Aftenen slutter med et brag af en musikoplevelse når alle grupper går på scenen og spiller et nummer sammen.
Kom og vær med til at fejre Alverdens Musik i Danmark!

Entré til koncertaftenen: 50 kr/30kr med gyldigt studiekort eller hvis du har spist på Verdenskulturcenteret (kulturhuset overfor) inden.

Dørene åbner kl. 20.00
Musikken starter kl. 21.00

Du kan opleve Alverdens Musik i Danmark i:

København: 24. september på Global  –  Nørreallé 7, 2200 Kbh N  –  www.globalcph.dk

Århus: 22. oktober på Atlas  – Vester Allé 15, 8000 Århus C   – www.atlasaarhus.dk

Odense : 26. November, KulturMaskinen  –  Farvergården 7, 5000 Odense  www.kulturmaskinen.dk

Alverdens Musik i Danmark er arrangeret af Folkemusiksammenslutningen (www.fms-net.dk) i samarbejde med spillestederne Global, Atlas og Internationalt Hus.
Projektet er støttet af Statens Kunstråd, Nørrebro Lokaludvalg, Odense Kommune samt Århus Kommune.

For mere info:

se www.fms-net.dk og facebookgruppen “Alverdens Musik i Danmark”.

Skriv et svar