Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.
I går aftes så jeg Tobias Lindholm og Michael Noers fængselsfilm R (IMDb). Plottet minder ekstremt meget om den franske film Un prophète, som vandt juryens pris i Cannes sidste år. En ung mand, Rune, bliver sendt i fængsel. Fængslet er domineret af nogle hårde typer, en gruppe er hvid, den anden består af brune. Og Rune bliver tvunget til alt muligt ubehageligt i fængslets stærkt hierarkiske miljø.
For mig slog R hårdere end Un prophète. Den er kortere, mere intens og utrolig flot klippet og filmet. Og at karaktererne snakker dansk giver ekstra nuancer til spillet, der foregår blandt fangerne. R er ikke nogen behagelig film. Den er kompromisløs hård og alvorlig i en grad jeg ikke kan huske at have set i en dansk film siden Bleeder. Og så er det fantastisk, at den ikke er fyldt med Mads Mikkelsen, Paprika Steen og andre berømtheder. De mange amatørskuespillere spiller så glimrende, at det er svært at se hvad vi skal med filmstjerner.
Her til morgen var jeg til pressevisning på den franske film Lourdes (IMDb) som deltog i hovedkonkurrencen i Venedig i år. Den handler om en gruppe mere eller mindre syge pilgrimme og deres hjælpere, som tager på pilgrimsfærd til den franske by Lourdes. Unge Christine sidder i rollestol med sklerose og håber på at komme til at gå igen. Omkring hende foregår nemlig det seksuelle spil mellem hjælperne, og det vil hun gerne være med i.
Lourdes er en film om kristendom, men jeg er ikke sikker på om den er kristen. Christine kommer (måske midlertidigt?) til at gå igen, men filmen sætter spørgsmålstegn ved hele pilgrimsprojektet. Alle de andre bliver nemlig helvedes misundelige så snart den umiddelbare mirakelbegejstring har lagt sig. Filmen viser det uretfærdige i menneskets tilstand: at nogle er raske og andre er syge, og sætter spørgsmålstegn ved om det er et faktum som er til at leve med.
