Symposium Copenhagen Photo Festival

Symposium Contemporary Art Photography
14. maj 2010 10:00 – 17:00 Det Kgl. Danske Kunstakademi, Festsalen. Kongens Nytorv 1, 1050
København K
————————————-
Mød kunstnerne bag Copenhagen Photo Festivals hovedudstilling Day & Night fredag den 14. maj.
Fotografiets status i kunsten sættes til debat i Kunstakademiets festsal.
Deltagere: Walead Beshty, Anne Hardy, Todd Hido, Mark Hunter, Laurel Nakadate, Jason Nocito,
Peter Sutherland & Shizuka Yokomizo. Moderator: Rune Gade mag.art. i kunsthistorie og ph.d.
Fredag den 14. maj stiller Copenhagen Photo Festival skarpt på syv internationalt anerkendte
fotografer og deres alsidige praksisser inden for fotografiet i dag. Hver kunstner vil præsentere deres
arbejde og debattere teori og praksis. Det er en sjælden udsøgt mulighed for at få indblik i det
kunstneriske medie og det sprog, vi bruger til at videregive virkeligheden. I dag er fotografi det medie,
der måske i allerhøjest grad dominerer vores offentlige rum, men det er samtidigt et af de medier, vi
bruger mindst tid på at reflektere over i vores daglige færden.
Det Kgl. Kunstakademi sætter rammerne for en dag i fotografiets tegn. Hør historierne bag de
udstillede værker, bliv klogere eller stil spørgsmål til fotografiets forunderlige væsen.
Alle er velkomne til at deltage og der vil være forfriskninger i løbet af dagen. Tilmelding og spørgsmål
rettes til eventansvarlig Kristina Valberg: kristina@nullcopenhagenphotofestival.com
Copenhagen Photo Festival. CVR nr. 32503128. Store Kannikestræde 10. 1169 K www.copenhagenphotofestival.com

Mellem fiktion og dokumentation
Symposiet Contemporary Art Photography ser på fotografiets status i dag mellem fiktion og
dokumentation. Fotograferne stiller skarpt på samtiden i en række værker, der positionerer sig et
sted mellem realisme og fiktion og mellem dokumentation og stemningssnapshot. På overfladen er
det aflæselige scener og figurer, vi ser, men betragter man billederne nøjere, blander det
genkendelige sig med poetiske og mentale lag i en form for parallelle virkelighedsbilleder. Det er de
skjulte indre lag, vi alle sanser omverden med, der trækkes frem i mange af disse fotografier.
Day & Night
Day & Night er Copenhagen Photo Festivals hovedudstilling. Internationalt samtidsfoto indtager
Københavns mest besøgte pladser på bannere, billboards og storskærme i København 12. -20. maj.
I en akse fra Tivoli og Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv og Christianshavn. Day & Night spiller op mod
hinanden som to sider af hverdagen: Det, der udspiller sig om dagen og det, der finder sted om
natten eller i skyggelandet og det skjulte. Mens Day udspiller sig i fuldt dagslys blandt
forbipasserende, handlende og trafikanter i det offentlige rum, tændes udstillingen Night først helt ved
skumringstid som projektioner på butiksvinduer, husfacader og skærme.
Day kurateres af Charlotte Sprogøe og Night af Jesper Elg.
Deltagerne på symposiet
Laurel Nakadate, Walead Beshtys , Anne Hardy, Todd Hido, Peter Sutherland, Peter Sutherland,
Mark Hunter, Shizuka Yokomizo og Jason Nocito.
Laurel Nakadate, f. 1975 USA.
I Laurel Nakadates fotografier og film introduceres man for de oversete eksistenser og sentimentale
længsler. Ved Stranden vises fotografier fra serien Lucky Tiger, hvor Nakadate har sat sig selv i
scene som en pin-up-pige og ladet billederne gå på omgang hos en række mænd. Deres sværtede
fingeraftryk sidder som spor efter deres lyst og længsel på fotografierne. Magt og begær, offer og
hersker er temaer i en række af Nakadates fotos, der ofte kredser om forholdet mellem ensomme
midaldrende mænd og den unge kvinde. Cinemateket viser Nakadates film Stay The Same Never
Change 15. maj kl. 19.
Walead Beshtys f. 1976 i ENGLAND
Beshtys animerer konsumverden i en række af hans serier, hvor forbrugeren suges ind i varehylder
og ender i et identitetsløst kollaps. I andre værker arbejder han med typologiske portrætter af forladte
shoppingmalls, der som en art kommercialismens ruiner får deres helt egne poetiske
spøgelseslignede stemninger. På Christiansborg Slotsplads er installeret fire værker fra serien Travel
Pictures. Billederne er taget i den forladte irakiske ambassade i det tidligere Østtyskland. Stedets
forfald og overgang fra en tilstand og funktion til en anden går igen i selve fotografiet –
dobbelteksponeret og forvrænget under transporten i et x-ray skan.
Anne Hardy, f. 1970 i ENGLAND
Anne Hardy opbygger selv sine fiktive scenarier, der ligner hemmelige boliger for vanvittige
eneboere. Overflodens dagligdagsgenstande forvandles til drømmeagtige og foruroligende universer.
Filmiske og drømmeriske men altid menneskeforladte. Struktur og kaos blander sig i hendes værker,
hvor symboler ramler sammen i særegne logikker. Resultatet af vores forsøg på at skabe form og
mening i et kaos af ting og betydninger. Hardy udstiller på Vindebrograde, Nikolaj Plads og Axel
Torv.
Copenhagen Photo Festival. CVR nr. 32503128. Store Kannikestræde 10. 1169 K www.copenhagenphotofestival.com

Todd Hido f. 1968 i USA
Hido udstiller værker af ensomme huse i natten. De er på en gang poetiske og stramt registrerende
samtidigt med, at de straks starter en film fyldt med drama for det indre øje. ”Hvad laver de derinde?
hvad bygger de derinde?” som Tom Waits synger. Efter at have set Hidos billeder af nattens rum, er
det svært ikke at digte videre selv. Det, som før var en nedrullet persienne i lejligheden overfor, bliver
hurtigt til et vindue af muligheder. Hido udstiller på Night, der strækker sig i en akse fra Kongens
Nytorv til Tivoli.
Peter Sutherland f. 1976 i USA
Sutherlands dokumentariske værker kredser om den måde, han anskuer verden på. I serien
Buckshot fokuserer han på mødet mellem natur og kultur. Til serien har han fotograferet hundredvis
af hjorte, især om natten, som rumsterer i vores haver, forcerer vores hegn og indkørsler, mens vi
sover. I andre værker skaber han poetiske øjeblikke i trivielle hverdagsscenarier. På denne måde
minder Peter Sutherland os om, at det, der er omkring os, skifter karakter alt efter, hvordan vi vælger
at opleve det. Sutherland udstiller på Night, der strækker sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Mark Hunter f. 1986 i USA
Hunter har igennem de seneste 7 år rejst rundt i verden og fotograferet festende subkulturer til
koncerter, klubaftener, festivaler og ferniseringer. Med et begejstret og indlevende blik stiller han
skarpt på et innovativt og kreativt natteliv, der giver plads til alle stilarter og typer. I Mark Hunters
fotografier er natten et fristed. Hunter går også under navnet ’The Cobrasnake’. Hunter udstiller på
Night, der strækker sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Shizuka Yokomizo f. 1966 JAPAN
Yokomizo er kendt for hendes portrætserie Strangers. Hun kontakter fremmede anonymt per brev,
hvor hun beder den portrætterede om at stille sig i et bestemt vindue i deres lejlighed med lyset
tændt på et givent tidspunkt i løbet af natten, hvorefter hun fotograferer dem. Den portrætterede og
Yokomizo mødes kun i natten igennem kameraets linse. Yokomizo udstiller på Night, der strækker
sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Jason Nocito f. 1974 USA
Nocito arbejder med fragmenterede hverdagsbilleder, hjørner af forfaldne elektroniske remedier,
skæv grafik på husholdningsgenstande og snapshots af mennesker, der ikke ved de bliver
fotograferet. Resultatet er en poetisk og kaotisk gengivelse af verden omkring ham, hvor lemmer,
lysglimt og hverdagsgenstande er sat sammen til collager i bogform og i blogform som en række
flydende kommentarer til den visuelle overfold, der findes i populærkulturen omkring ham. Nocito
udstiller på Night, der strækker sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Om Copenhagen Photo Festival
Copenhagen Photo Festival finder sted 12-20 maj 2010, er støttet af Statens Kunstråd og Københavs
Kommune og vil forme en international platform for samtidens fotografi i København og
hovedstadsregionen. Der bliver sat fokus på danske og nordiske fotografers internationale
anerkendelse og på de omfattende kompetencer og tilbud Danmark rummer indenfor fotoverden,
både for at profilere og for at udvikle feltet internationalt og nationalt.
Copenhagen Photo Festival. CVR nr. 32503128. Store Kannikestræde 10. 1169 K www.copenhagenphotofestival.com

Yderligere information:
Læs mere om Copenhagen Photo Festival på: www.copenhagenphotofestival.com
For yderligere information om Copenhagen Photo Festival, pressefotos eller interviews kontakt
venligst Maria Wernberg på press@nullcopenhagenphotofestival.com el. 25140243.
For yderligere information om Symposium Contemporary Art Photography samt tilmelding kontakt
eventansvarlig Kristina Valberg: Kristina@nullcopenhagenphotofestival.com

Skriv et svar