Praktik på Museum Jorn

Praktik på Museum Jorn, Silkeborg

På Museum Jorn i Silkeborg har vi snarest muligt brug for kunsthistorie- og museologi-praktikanter, der har lyst til at blive udfordret af omgangen med og formidlingen af den kunst vi har i vores meget store samling.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

– Deltage i udbygningen af vores nye formidlingsplatform for museets forskning, Cobra-forum.

– Databasearbejde i forbindelse med museets stationære formidlingsstationer.

– Indgå i fælles opgaver såsom etablering af udstillinger, registrering af kunstværker og formidlingsprojekter.

– Varetage ad hoc opgaver, som er en del af museets almindelige drift.

Vi har gode erfaringer med samarbejde med praktikanter, og vi tilstræber, at den studerende både indgår i det daglige virke på museet og selv får mulighed for at gennemføre mindre projekter. Til studerende fra Københavnsområdet tilbyder vi herudover indlogering i museets forskerbolig samt klippekort til offentlig transport t/r i weekenderne.

Praktikkens opstart og udstrækning kan tilpasses de konkrete behov ift. studieforløb og studieordning – dog med 2 måneder som minimum.

Hvis du er interesseret i at komme i praktik hos os, så send eller e-mail en kort beskrivelse af dig selv, hvor du er i dit studieforløb samt dine forventninger til et eventuelt samarbejde.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til arbejdet eller hvis du har særlige ønsker til forløbets indhold.

Kontakt:

Dorte Kirkeby Andersen             eller         Teresa Østergaard Pedersen

Leder af forskningsafdelingen                     Museumsinspektør

dka@nullmuseumjorn.dk                                    tp@nullmuseumjorn.dk

Tlf.: 8682 5388                                               Tlf: 8682 5388