Adam Saks / Dry Your Eyes

Adam Saks, Smiley, 200x130 cm, oil on canvas, 2009.
Adam Saks, Smiley, 200×130 cm, oil on canvas, 2009.

 Galleri Christoffer Egelund, 17. april – 15. maj, 2010.

Fernisering fredag d. 16. april, kl. 16-19.

 

Galleri Christoffer Egelund præsenterer med stor stolthed Adam Saks’ første soloudstilling i galleriet, med titlen, Dry Your Eyes. Kunstneren arbejder med forskellige aspekter af menneskehedens dybde og psyke og benytter sig gerne af forskelligartede billedelementer fra både høj- og lav-kultur, tidsskrifter, computertegninger og gamle tatoveringsmotiver. På udstillingen præsenteres nye malerier og akvareller, hvor Adam Saks beskæftiger sig med den menneskelige krop som udgangspunkt for en udvidet fortælling.

 

På udstillingen Dry Your Eyes vil man møde monumentale menneskekroppe, hvor huden med sine overlejrede tegn og tatoveringer bærer vidnesbyrd om forgængelighed, hierarkier og aggression. Fragmenter af klippelandskaber og bygningsværker skyder sig ind over kroppene og skaber derigennem et kalejdoskopisk rum, der veksler mellem tatoveringens tegn, voldsomme naturscenerier og rovdyr, der vrider sig ud af klippeformationer og truer med at springe billedfladen. Adam Saks´ maleriske teknik veksler mellem det ekspressive og det køligt kalkulerede, hvor han sampler motiver fra en fjern fortid, med temaer som loyalitet, kærlighed og brutalitet. I dette collage-inspirerede krydsfelt skaber Saks et nærværende og nutidigt univers.

Udstillingstitlen, Dry Your Eyes, refererer til en tilstand med en ny begyndelse – en slags katarsis eller renselsesproces, hvor de mærkede kroppe bærer tegn på deres fortid eller personlige historie. Der vil til udstillingen blive udgivet et katalog med tekst af Kunsthistoriker, Tine Nygaard.

 

Adam Saks (f. 1974) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1993-99) og Hochschule der Künste (HdK, 1996/97) i Berlin. Sideløbende med Dry Your Eyes, er Saks udstillingsaktuel på AROS med soloudstillingen, Visual Voodoo (fra d. 23. april – 1. august, 2010). Adam Saks bor og arbejder til dagligt i Berlin og har udstillet bredt i både Danmark og udlandet. Han har bl.a. haft soloudstillinger på Nordiska Akvarellmuseet i Sverige, Lieu D´art Contemporain i Frankrig og på Sønderjyllands Kunstmuseum og er desuden inviteret med på Vilnius Painting Triennial i 2010 på Contemporary Art Centre i Litauen. Adam Saks er repræsenteret i samlingerne på Statens Museum for Kunst, KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg, Nordiska Akvarellmuseet, Sønderjyllands Kunstmuseum og Malmø Kunstmuseum m.fl., og har modtaget det prestigefyldte Niels Wessel Bagges æres legat i 2009. Derudover har Saks i 2009 fået udgivet bøgerne Sealevel, Kleinheinrich Verlag med tekst af Kay Heymer, (dir. Düsseldorf Kunstmuseum) og Elephant Island, Kerber Verlag.

 

Galleri Christoffer Egelund inviterer til fernisering på Adam Saks’ soloudstilling, Dry Your Eyes, fredag den 16. april, kl. 16-19. Udstillingen vises efterfølgende i perioden 17. april – 15. maj, 2010. Åbningstider: mandag-fredag kl. 11-18, lørdag kl. 12-16. For yderligere informationer om udstillingen samt pressefotos m.m., kontakt venligst Rasmus Lindquist: info@nullegelund.dk eller besøg www.gce.nu.

Forfatter: Galleri Christoffer Egelund

Gallery Christoffer Egelund is a cutting-edge art gallery focusing on high quality Scandinavian and international contemporary art. An experimental and innovative approach is an important agenda, to constantly challenge the boundaries of the gallery and the art scene itself. The gallery exhibits artworks with a large variety of media e.g. works on paper, photos, paintings, sculptures, performance and video - a unique artistic expression is of most importance. The presented artists have received great recognition from curators, collectors, museums and critics and have been displayed in important collections, Biennials, Art fairs, Art Museums and galleries around the world. The main target for the gallery is to create memorable exhibitions and to further the careers of emerging contemporary artists by curating exhibitions, participating in art fairs and biennales worldwide. Gallery Christoffer Egelund was established in 2005 by the owner and director Christoffer M. Egelund and is located in the historical old part of Copenhagen with 300m2 exhibition space and high ceiling. The area has many contemporary galleries, The National Gallery of Denmark, The Royal Danish Academy of Fine Art, Art institutes and The Danish Art Council makes this area one of the most important contemporary art scenes in Denmark. The gallery is a member of Danish Art Dealers Association (DGS) since 2006.

Skriv et svar