GRATIS EVENT PÅ DET KONGELIGE TEATER

I LIKE NATIONAL THEATRE AND NATIONAL THEATRE LIKES ME

Kurator: SERGEJ PRISTAS OG OLIVER FRILJIC (FRA DEN KROATISKE PERFORMANCEGRUPPE BADco)

Tid og sted: FREDAG DEN 12. MARTS KLOKKEN CA. 21.00 OG LØRDAG DEN 13. MARTS KLOKKEN CA. 18.00 PÅ LILLE SCENE I SKUESPILHUSET.     Gratis billetter til eventen kan hentes i informationen i Skuespilhuset fra klokken 20.00 fredag og klokken 17.00 lørdag.

Sergej Pristas og Oliver Frljic fra performancegruppen BADco repræsenterer det bedste af den fremvoksende performance scene i det tidligere Jugoslavien. Deres værker har ofte en tendens til at nedbryde grænser mellem forskellige kunstformer. De kombinerer ofte elementer til at skabe “dansedialoger” og performancekunst, der fremkalder en intuitive kommunikation, der rækker ud mod publikum og inspirerer til nysgerrighed og følelser.                                                                                                                               

I LIKE NATIONAL THEATRE AND NATIONAL THEATRE LIKES ME er en af 8 forskellige TNT-events, der udspilles i direkte forlængelse af forestillingen KAFAK (aka FAKAK, aka AKFAK), der spiller på Det Kongelige Teater fra den 11. marts til den 24. april 2010. Forestilling og events produceres af projektet TEMPORARY NATIONAL THEATRE.  Alle TNT-events er gratis (der er dog fortrinsret til dem, der har købt billet til aftenens forestilling) 

TNT – TEMPORARY NATIONAL THEATRE er en undersøgelse af ”nationalscenens” natur og identitet. Projektet er organiseret af instruktørerne Anders Paulin, Mia Lipschitz og arkitekten Tor Lindstrand, der har inviteret en række kuratorer og kunstnere til at skabe projekter og events til Lille Scene i Skuespilhuset for Det Kongelige Teater fra den 17. oktober 2009 til den 24. april 2010.

TNT’s hovedmål er at undersøge forskellige potentialer for kulturelle arenaer, forstået som et offentligt rum, hvor Borger og Institution mødes for at definere kollektive ideer om identitet, etik og social forestillingsevne.                                                                                      

Programmet udvikles i samarbejde med institutioner og enkeltpersoner fra en række forskellige discipliner og faggrupper. Jo flere forskellige synspunkter og mangeartede ekspertiser, erfaringer og strategier der samles i rummet, jo mere umuligt bliver det for en enkelt identitet at dominere scenerummet og retten til at repræsentere den nationale fortælling. På denne måde skabes muligheden for midlertidigt at omdanne nationalscenen til et offentligt mødested.

Hvis du vil vide mere:

www.temporarynationaltheatre.dk

www.badco.hr

www.kglteater.dk

Skriv et svar