//
Vi søger studerende, som kan formidle vores udstillinger, iværksætte aktiviteter i værksted for børn, gennemføre historiske byvandringer og guidede ture til ny arkitektur.
Vi har brug for formidlere og undervisere til børn og unge og til et voksenpublikum.
Skriv i din ansøgning hvilken målgruppe, du helst vil formidle til og hvorfor. Du skal kunne formidle på både dansk og engelsk.
Du kan læse mere om viften af aktiviteter på www.dac.dk.
Kvalifikationer:
- Du er studerende (sandsynligvis arkitekt-, lærer- eller universitets-)
- Du er en dygtig formidler (og har evt. undervisningserfaring)
- Du er selvstændig, velformuleret og har pædagogisk sans
- Du har et bredt kendskab til arkitektur og brænder for feltet
- Du taler flere sprog, herunder engelsk (og gerne tysk/ fransk)
- Du er fleksibel og kan arbejde i sommerferien og i weekenden
Tiltrædelse snarest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektleder i Copenhagen X Ingelise Ihle Andersson på 3264 5475 eller til koordinator DAC Undervisning Ingeborg Christiane Hau på 3264 5488.
Ansøgning sendes til Lene Schmidt Müller, lsm@nulldac.dk
Ansøgningsfrist: 15/3 2010
Samtaler: Uge 11/12
DAC Undervisning er et permanent tilbud i DAC med det formål at give børn og unge forudsætninger for at kunne opleve, forstå og vurdere arkitektur og de fysiske omgivelser.
Læs mere: www.dac.dk/undervisning
Copenhagen X formidler byudvikling, byggeprojekter, arkitektoniske visioner og nyskabelser i hovedstaden og arrangerer ture i byen for at give de mange mulighed for at lære hovedstadens nye byområder, torve, pladser, kulturinstitutioner, boliger med meget mere at kende.
Læs mere: www.copenhagenx.dk
DAC Dansk Arkitektur Center formidler og udvikler arkitektur bredt med fokus på fremtiden. DAC er basisfinansieret af et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.