Brænder du for kulturen på Frederiksberg?

Har du lyst til at indgå i et team af studentermedhjælpere som i samarbejde med Kultur&Fritidsafdelingen skaber Frederiksbergs kulturprofil?

Vi søger pr. 1. marts en studentermedhjælper til Kultur&Fritid  20 timer om ugen fortrinsvis til koordinering af aktiviteter i musikhuset Byggeriets Hus, men som derudover indgår som del af kulturindsatsen i kommunen bredt set.

Din arbejdsdag vil være varieret og rumme telefonpasning, forsendelser, information til besøgende/publikum, praktisk afvikling i forbindelse med de koncerter der afholdes i huset samt koordinering af alle husets aktiviteter m.m. Desuden vil du arbejde tæt sammen med de fagkonsulenter i kommunen som planlægger de kulturelle aktiviteter der finder sted i huset.

Du er:

–          åben og imødekommende og har let ved at tale med alle typer mennesker

–          har indblik i musikmiljø og koncertafvikling

–          har teknisk flair og kan hjælpe til ved opstilling af udstyr/indstilling af spots osv.

–          har en flydende pen og kan bistå fagkonsulenterne med at skrive pressemeddelelser samt stå for generel PR etc. især på musikområdet.

–          vandt til at arbejde med www så som opdatering af hjemmeside, udvikling af facebook-profil osv.

–          frisk på varierende arbejdstider samt en ’tilkalde-funktion’ og på at indgå i forskellige kulturteams ved større kulturarrangementer på Frederiksberg (Jazzfestival, Frederiksberg Dage, Ferieavisen for børn osv.)

–          i stand til at arbejde med Officepakken, især Excel og Access. Desuden vil kendskab til databasearbejde generelt være en fordel (så som Interbook).

Tilkaldevikarer

Desuden søger vi studentermedhjælpere som vil fungere som tilkaldevikarer fortrinsvis til afvikling af større arrangementer (Jazzfestival, Frederiksberg Dage osv.), større forsendelses- og pakkeopgaver samt weekendvagter i kulturhusenes udstillinger. Er du interesseret i at høre mere om muligheden for at indgå i vores vikarkorps kan du kontakte musikkonsulent Anne Spanget-Larsen på 38210119.

Yderligere info: Musikkonsulent Anne Spanget-Larsen på 38210119 eller ansp01@nullfrederiksberg.dk

Ansøgningsfrist:  1. februar.

Ansøgninger sendes til ansp01@nullfrederiksberg.dk

Skriv et svar